Kunstner sætter fokus på hjemløsefjendtligt design

Klistermærker og en gåtur på 12 timer gennem København skal sætte fokus på hjemløses forhold i byen.

Man lægger ikke umiddelbart mærke til det, men mange steder i København er der lavet installationer, der gør det svært at være hjemløs.

Det kan for eksempel være et bord midt på en bænk, der gør det umuligt at tilbringe natten dér.

Kenneth Balfelt har gennem dagen dokumenteret flere steder i København, hvor der er såkaldt dark design.
Kenneth Balfelt har gennem dagen dokumenteret flere steder i København, hvor der er såkaldt dark design.
Foto: Kenneth Balfelt

Vi har på TV 2 Lorry flere gange gennem den seneste tid sat fokus på problematikken, og nu gør billedkunstner Kenneth Balfelt det samme.

Sammen med nogle af Københavns hjemløse og udsatte vandrede Kenneth Balfelt tirsdag rundt i København i 12 timer for at markere forskellige design med klistermærker, hvor der enten står, at de er "hjemløsevenlige" eller "hjemløsefjendtlige".

 
 
Foto: Kenneth Balfelt

Det sker som en del af et større projekt for storbyteatret Metropolis, hvor 100 kunstnere over 100 dage skaber 100 vandringer gennem København for at undersøge byens detaljer.

 
 
Foto: Kenneth Balfelt

- Vi håber at kunne skabe bevidsthed om problemet med dark design med de her klistermærker, forklarer Kenneth Balfelt, der også sender direkte på Facebook-siden "Walking Copenhagen" én gang i timen under hele sin byvandring.

Fremlæggelse for borgmesteren

Kenneth Balfelt fortsætter sin vandring indtil midnat tirsdag, hvor han vil stå tilbage med en større kortlægning af byens dark og bright design.

 
 
Foto: Kenneth Balfelt

Det overblik skal han så videregive til teknik- og miljøborgmesteren i København den 4. juni.

- Der skal vi også komme med nogle forslag til, hvad man kan gøre rundt omkring for at gøre det bedre for alle, forklarer kunstneren og tilføjer:

 
 
Foto: Kenneth Balfelt

- Det er vigtigt, at vi ikke kun fokuserer på de udsatte, for andre skal også kunne bruge byen.

Teknik- og Miljøudvalget i København har allerede besluttet, at de vil gøre noget ved de mange dark design i byen. Den 18. maj i år slog de nemlig fast, at byen fremover skal indrettes hjemløsevenligt.

 
 
Foto: Kenneth Balfelt

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik