Krydstogtsturismen er væk. Så hvorfor er havnefronten afspærret?

Ingen krydstogtsskibe anløber for tiden. Så hvorfor er havnefronten langs Langelinie hegnet ind, spørger socialdemokrat, der ønsker at åbne for offentligheden.

Langeliniekaj langs Københavns Havn har siden coronapandemiens indtog i foråret sidste år ligget mere eller mindre øde hen.

Krydstogtsturismen, hvis skibe holder til ved havnestrækningen langs Østerbro, er fuldstændig forsvundet, og med undtagelse af et par enkelte tomme skibe, som har lagt til ved den normalt summende kaj, har Langeliniekaj stået gabende tom.

Alligevel er den små to kilometer lange havnefront bag Den Lille Havfrue-skulpturen, der nu har uforstyrret udsigt til Refshaleøen og Trekroner Fortet, for tiden spærret for offentligheden med et hegn, der normalt er en sikkerhedsforanstaltning for besøgende krydstogtsturister.

Og det er faldet Socialdemokratiets medlem af Borgerrepræsentationen Niels E. Bjerrum for brystet.

- Hvert grønt eller blåt frimærke og hvert sted hvor man kan gå og opleve byen og få frisk luft er kærkomment i denne her tid, hvor mange af byens borgere søger mod Københavns rekreative områder for at komme væk fra lejlighederne og hjemmekontorerne, siger Niels E. Bjerrum (S), der dog selv for nylig har stemt for at byudvikle de grønne naturområder Lærkesletten og Stejlepladsen.

Kan altid genindføres, når turisterne vender tilbage

Bjerrum ser gerne, at By & Havn, som har ansvaret for Københavns Havn, piller hegnet ned eller på anden vis giver offentligheden adgang til området i perioden, hvor krydstogtsturismen alligevel ligger brak.

- Ærligt talt så tror jeg, at hegnet bare står der, fordi der ikke er nogen, der har overvejet, at det kunne være smart at gøre noget ved i denne her tid, hvor der alligevel ikke kommer turister, siger Niels E. Bjerrum.

Hegnet langs Langeliniekaj er opsat helt lovligt og i trit med lokalplanen for området. Når turister anløber havnen, fungerer hegnet både som sluse, toldbarriere og paskontrol, mens det også er opsat af sikkerhedsmæssige årsager.

Siden 2004 har havnefronten ved krydstogtsterminalen på Langeliniekaj været indhegnet. Det skete dengang som led i forebyggelse mod mulige terrorangreb..
Siden 2004 har havnefronten ved krydstogtsterminalen på Langeliniekaj været indhegnet. Det skete dengang som led i forebyggelse mod mulige terrorangreb..
Foto: Torkil Adsersen/Ritzau Scanpix

Derfor understreger Niels E. Bjerrum, at han på ingen måde kræver hegnet fjernet, men snarere håber på, at By & Havn fjerner afspærringen i en midlertidig periode, hvis ikke manøvren er alt for bekostelig.

- Jeg har henvendt mig til Anne Skovbro (administrerende direktør i By & Havn, red.) for at høre, om de vil kigge på det. Hvis og når tiden vender tilbage til, at krydstogtsturisme igen kommer til byen, kan vi altid genindføre hegnet, siger han.

By & Havn vil granske muligheden

Hos By & Havn forklarer administrerende direktør Anne Skovbro, at havnefronten faktisk under normale omstændigheder er åben for offentligheden mellem november og april, såfremt der ikke ankommer krydstogtsskibe i vintersæsonen.

I år er dog anderledes. For selvom der ikke er skyggen af krydstogtsturisme, er havnefronten lukket for tiden, fordi der aktuelt tages boreprøver med henblik på renovering af Langeliniekajen.

 By & Havn er dog åbne over for Niels E. Bjerrums forslag.

- Vi vil tage kontakt til CMP (Copenhagen Malmö Port, red.), der administrerer kajområdet og forhøre os om muligheden for at forlænge åbningen, hvis corona-epidemien fortsat forhindrer krydstogtsskibe i at besøge København hen over sommeren, udtaler Anne Skovbro i et skriftligt citat.

Offentlig adgang til havnefronten lader til at være trendy. 

I august sidste år åbnede By & Havn midlertidigt for offentlig adgang til et grønt område af den kunstige ø Prøvestenen ud for Amagers kyst. I januar blev tilladelsen så forlænget, så man nu kan gå tung langs vandet på Prøvestenen Syd frem til sensommeren i år.

Dette skete blandt andet med argumentet fra By & Havn, at man under coronapandemien har oplevet en stigende efterspørgsel efter adgang til rekreative områder.

Personlig mærkesag

Havnefronten ved Langeliniekaj er dog ikke det eneste sted, hvor socialdemokraten forsøger at gøre politisk landgang.

På det seneste har Niels E. Bjerrum gjort det til en slags personlig mærkesag at kæmpe for københavneres uhindrede adgang til hovedstadens havnepromenader.

I december måned rasede Bjerrum på sin Facebook-side mod en grundejerforening på Christianshavn, som har indhegnet et område af havnefronten ved Strandgade og på adgangslågerne skiltet med, at området er privat og gæster ikke må tage ophold.

Over for TV 2 Lorry kaldte Bjerrum dengang manøvren for ”at pisse på fællesskabet”.

Socialdemokraten fortæller desuden, at han lige nu er i dialog med forvaltningen om flere andre steder langs vandet, hvor han er blevet gjort opmærksom på, at enten skilte eller hegn er opsat i strid med lokalplaner.

- Havnen er vores fælles eje. Så derfor er det vigtigt, at vi slår ned på steder, hvor nogle tiltusker sig at begrænse københavneres frie og uhindrede adgang, siger Niels E. Bjerrum.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik