Flere kvinder med spiseforstyrrelse i Københavns Kommune har det seneste år risikeret at blive mere syge på grund af dårlig sagsbehandling.
I Københavns Kommunes borgerrådgivers nyligt udkomne beretning for 2021, står det således beskrevet, at seks kvinders ansøgning om hjælp resulterede i fejlfyldt og langsommelig sagsbehandling.
Det bliver nu kritiseret skarpt af Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS).
- Det kan have meget alvorlige konsekvenser, hvis ikke kommunen står klar, efter at de her borgere kommer hjem fra indlæggelse i psykiatrien i regionen, siger Laila Walther, der er direktør i LMS til TV 2 Lorry.
- Kvinderne taber sig igen og bliver meget hurtige dårlige. De kan tabe sig op til 10 kilo på en måned, og så bliver de genindlagt, siger Laila Walther.
Hun mener, at antallet af tilbagefald og genindlæggelser kan mindskes, hvis kommunen allerede fra dag ét kan tilbyde borgeren en plads på et bosted, støtte i eget hjem eller støtte i familien, hvis borgeren er under 18 år gammel.
Men læser man den seneste beretning fra Borgerrådgiveren i Københavns Kommune tegner der sig et billede af, at nogle borgere med spiseforstyrrelser først har fået den hjælp, de har haft behov for, noget senere i forløbet.
Kvinde med spiseforstyrrelse gik uden hjælp i tre måneder
I en konkret sag fik en kvinde bevilget et botilbud, hvor der dog var ventetid til at få en plads. Kommunen sagde til kvinden, at hun ville få hjælp på en anden måde i mellemtiden.
Det skete ikke. Derfor henvendte kvinden sig igen til kommunen, og den henvendelse blev behandlet som en helt ny ansøgning, som kommunen har seks uger til at behandle. Og det skete altså, uden at kommunen skelede til, at kvindens behov for hjælp allerede stod helt klart.
Derudover var der ventetid på den midlertidige hjælp.
“Borgerrådgiveren fandt det ved et tilsyn meget kritisabelt, at kvinden ikke modtog midlertidig støtte i en periode på 3 måneder fra afgørelsen om botilbuddet, selv om forvaltningen mente, at hun havde behov og var berettiget hertil,” skriver Borgerrådgiveren.
Det kan have meget alvorlige konsekvenser, hvis ikke kommunen står klar
“For en borger med kvindens udfordringer, kunne ventetiden potentielt medvirke til at fastholde eller forværre hendes tilstand og øge behovet for hjælp, hvilket ud over at være en belastning for hende også kunne indebære en yderligere belastning af det offentlige system – kommunalt eller i sundhedsvæsnet,” lyder det i Borgerrådgiverens beretning.
I denne sag har Københavns Kommunes Socialforvaltning beklaget forløbet. Forvaltningen mener ifølge Borgerrådgiveren, “at sagen indeholder flere læringspunkter, som forvaltningen arbejder videre med.”
Kommunen endte med at hjælpe kvinden med et privat tilbud, fordi der var for lang ventetid i kommunen.
Kommune: Seks fejl hænger ikke sammen
Sagen er dog ikke enestående. Således beskriver Borgerrådgiveren i sin beretning, at seks sager fra samme enhed og samme periode viser “en særlig fremgangsmåde, som medvirker til at trække borgernes sager ud.”
Det drejer sig også om kvinder med spiseforstyrrelser. De har fået hjælp til at skrive en ansøgning om hjælp, mens de var indlagt i psykiatrien i Region Hovedstaden.
Men kommunen svarede kvinderne, “at ansøgningerne blev betragtet som et ønske fra en samarbejdspartner om, at kommunen opstartede en afklaring af støttebehov, hvorfor henvendelserne ikke ansås som omfattet af den politisk fastsatte sagsbehandlingsfrist på 6 uger.”
Derfor begyndte sagsbehandlingstiden først, da det første møde med kommunen var blevet afholdt - det tog i et tilfælde tre måneder at vente på at komme til dette møde.
Borgerrådgiveren påpegede over for Københavns Kommune, at det allerede i 2019 stod klart, at denne “praksis med først at starte uret på et senere tidspunkt ikke var lovmedholdelig.”
Kommunens svar var, at der ikke var tale om en praksis - men seks enkeltstående fejl. Og det var beklageligt, mener Borgerrådgiveren.
I en anden sag om lang sagsbehandlingstid undskyldte den samme enhed sig med, at man ikke have opfattet en henvendelse fra en borger som en ansøgning - selvom der i overskriften og i de første to linjer konkret stod, at der var tale om en ansøgning.
Borgerrådgiveren sammenfatter:
“De faktiske forløb i sådanne sager synes i højere grad at varetage interne kommunale hensyn end hensynet til borgeren.”
Landsforening: Mangel på viden kan være årsag
I Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS) oplever direktør Laila Walther, at der er flere eksempler på, at der ikke er sammenhæng mellem regioner og kommuner.
Hvad kan årsagen være?
- Jeg er mest bekymret for, at det er mangel på viden om alvoren. Vi ved bare, at der skal være hjælp fra dag et, men det er desværre ikke det, den kommunale praksis afspejler. Mange kommunale sager er præget af for lange sagsbehandlingstider.
Jeg er mest bekymret for, at det er mangel på viden om alvoren
Kan der være noget om, at borgernes ansøgninger ikke er klare nok?
- Det er et klart offentligt ansvar at være aktivt opsøgende i forhold til at få den rigtige forståelse af, hvad man bliver ansøgt om. Det lyder lidt som en administrativ bortforklaring, siger Laila Walther.
Presset af store sagsmængder
Det er dog ikke kun i sagerne om kvinderne med spiseforstyrrelser, at Borgerrådgiveren har fundet anledning til at kritisere Københavns Kommune for mangelfuld sagsbehandling.
Borgerrådgiveren mener, at flere sager falder ind under det, der kaldes “travlhedens faldgruber.”
“Temaet vurderes at være relevant flere steder i kommunen. Det handler grundlæggende om, at enheder i kommunen undertiden ikke formår at fastholde det solide borgerfokus, som sikrer, at der primært ageres ud fra borgerens interesser og kun sekundært ud fra kommunens interesser,” lyder det.
Borgerrådgiveren omtaler i beretningen således også en sag om en ung mand, der “blev trukket igennem et langvarigt og fejlbehæftet sagsbehandlingsforløb.” Her gik der to år og syv måneder, inden manden fik den psykologhjælp, han havde søgt om.
“Konsekvensen for den unge mand og hans familie har været, at de i en del af perioden var nødtvunget til selv at finde midler til psykologhjælpen for at få hverdagen med skolegang og så videre til at fungere, mens den unge mand i den sidste del af perioden var uden hjælp, da han ikke ønskede at ligge sin familie til last,” står der i beretningen.
Også i forbindelse med ansøgninger om byggetilladelser i Teknik- og Miljøforvaltningen er der kritik af for lange sagsbehandlingstider.
Borgerrådgiveren peger opsummerende i beretningen på en mulig årsag til problemerne.
“Borgerrådgiveren er bekendt med, at begge enheder (i Socialforvaltningen og Teknik- og miljøforvaltningen, red.) er presset af blandt andet store sagsmængder, og kombinationen af lange sagsbehandlingstider, utilstrækkelig opfølgning og uforståelige opgørelser af sagsbehandlingstider er da også fænomener, som borgerne ofte beretter om, når der er tale om pressede enheder.”
I Københavns Kommune erkender Socialborgmester, Karina Vestergård Madsen (EL), problemerne.
Hun tager Borgerrådgiverens rapport ganske alvorligt. Og tingene i forvaltningen skal blive bedre.
- Der er ikke nogen, som henvender sig til kommunen uden grund. De forløb, som er med i Borgerrådgiverens rapport, tager jeg derfor meget alvorligt. De viser, at der er brug for at se på sagsbehandling og arbejdsgange, udtaler borgmesteren i et skriftligt citat til TV 2 Lorry.
Borgmesteren understreger, at socialrådgiverne i kommunen er dygtige, men at de er for presset på visse områder.
- Derfor sker der fejl, som ikke må ske, siger Karina Vestergård Madsen.
Forvaltningen har nu ansat yderligere fire medarbejdere på de områder, som borgerrådgiveren har problematiseret, og arbejdsgangene er ved at blive revideret.
Ifølge socialborgmesteren rammer Laila Walther plet i hendes fokus på, at overgangene mellem eksempelvis hospitalsindlæggelse og støttefunktioner fra kommunen skal hænge bedre sammen. Også her bliver der set på arbejdsgangene.
- På den større klinge er der brug for et generelt løft af socialpsykiatrien. Det er ikke en hemmelighed, at området har været udsultet, siger Karina Vestergård Madsen og tilføjer:
- Derfor er det så nødvendigt med den kommende 10års-plan for psykiatrien, som forhåbentlig vil tage et reelt livtag med de strukturelle udfordringer, der er i dag.
I sidste uge kunne TV 2 Lorry fortælle historien om en psykisk syg mand fra Greve, der har ventet i årevis på at få plads på et botilbud. Det kan du se mere til her:
