Enhedslisten i Københavns Kommune vil igangsætte en skulpturkonkurrence på Nørrebro, der skal markere kvindernes internationale kampdag.
Udover det har konkurrencen bare én regel: Kun kvinder må deltage.
Det ville være rigtig ærgerligt, hvis en mand lavede skulpturen
I København er der flere statuer af dyr, end der er af kvinder, og det er en af grundene til, Enhedslisten kun vil give kvindelige kunstnere chancen for at lave skulpturen.
- Den skal markere kvindernes internationale kampdag, og derfor synes vi, det kun skal være for kvinder, siger Enhedslistens Frederik Kronborg, der er medlem af kultur- og fritidsudvalget i Københavns Kommune, til TV 2 Lorry.
Han understreger, at det ikke ville være optimalt, hvis en mand lavede mindesmærket.
- Skulpturen skal markere den ene dag, der hylder kvindernes rettigheder, så vi synes, at det ville være rigtig ærgerligt, hvis en mand lavede skulpturen, siger han.
Det falder ikke i god jord hos Venstres gruppeformand, Louise Theilade Thomsen, der ikke er begejstret for konkurrencens rammer for deltagerne.
- Vi synes, det er fint, at man vil markere kvindernes internationale kampdag med en skulptur, men vi er imod, at det kun er kvinder, der må deltage i konkurrencen, siger hun og slår fast:
- Vi skal ikke sætte parametre op, der udelukker nogen fra en konkurrence lavet af kommunen.
Særligt, mener hun, det skaber forvirring om konkurrencens formål.
- Det sender et underligt signal at lave en skulpturkonkurrence for ligestilling, men kun et køn må deltage. Alle køn bør være inkluderet, siger hun.
Men det er jo en skulptur til ære for kvindernes internationale kampdag. Er det så ikke fair, at det kun er kvinder, der må deltage i skulpturkonkurrencen?
- Det bør i højere grad handle om kunstværket frem for kunstnerens køn, svarer hun.
I strid med ligestillingsloven?
Hvis forslaget bliver vedtaget, skal skulpturen placeres på Nørrebros Runddel nær Jagtvej 69, hvor kvindernes internationale kampdag blev indstiftet i 1910 på en international kvindekongress.
Først skal det undersøges, om det overhovedet er lovligt ifølge ligestillingsloven.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
I forslaget står der:
- Indstillingen vil belyse de forskellige forhold og rejste spørgsmål i sagen, herunder spørgsmålet om lovligheden af at igangsætte en skulpturkonkurrence for kvindelige kunsterne, i særlig grad i forhold til ligestillingsloven.
Kilde: Københavns Kommune
Ifølge Enhedslisten ser man dog ingen problemer i at udelukke mænd fra konkurrencen.
- Jeg kan ikke forestille mig, det ikke skulle være muligt at lave konkurrencen på vores måde, siger Frederik Kronborg.
Kan en kommune tillade sig at gå ind og udelukke nogen på den måde?
- Det gør rigtig mange kommuner hele tiden. Vi har blandt andet også en indsats, der skal få flere ældre mænd til at gå til lægen, svarer han.
Det startede med en flise
Det var SF, der først kom med forslaget om at markere kvindernes internationale kampdag.
Partiet ville indsætte en flise nær Jagtvej 69, men det var ifølge Enhedslisten ikke nok.
- Det handler om kvindernes plads i verden, og vi skal markere denne dag tydeligere, end en flise, siger Frederik Kronborg.
Kvindernes kampdag markeres hvert år den 8. marts
Her kan du blive klogere på hvorfor:
- Tanken om en international kampdag for kvinder blev født i København i 1910 på en socialistisk kvindekongres.
- Idéen blev fremsat af den tyske kvindesagsforkæmper Clara Zetkin på et stort kvindemøde arrangeret af Socialistisk Internationale i København 26. og 27. august. Kongressen blev holdt på Jagtvej 69.
- 99 kvinder fra 17 forskellige lande deltog, herunder 33 kvinder fra Danmark.
- Nina Bang var blandt arrangørerne af den konference, der vedtog at gøre 8. marts til kvindedag. Nina Bang blev senere verdens første kvindelige minister.
- I første omgang var det valgret for kvinder, som var hovedformålet med kampdagen. Danske kvinder fik kommunal valgret i 1908 og lige valgret med mænd i 1915.
- Fra 1921 har dagen været markeret 8. marts. Inden da var det en søndag tæt på 8. marts, hvor kvinderne havde fri.
- Frem til 1969 blev dagen overvejende markeret i socialistiske lande, men det år begyndte en gruppe såkaldte nyfeminister på Berkeley University i USA også at bruge dagen til at slås for ligeret.
- Med den nye kvindebevægelse blev 8. marts-traditionen genoptaget. I FN's kvindeår i 1975 blev dagen officielt udnævnt til at være kvindernes internationale kampdag.
- Det betyder, at FN siden 1975 har opfordret verdens nationer til at markere dagen.
- I 2017 mener 75 procent af de adspurgte i en global rundspørge, at kvinder fortsat lider under både social, politisk og økonomisk ulighed. Rundspørgen er udført af det britiske analyseinstitut Ipsos Mori.
Kilder: denstoredanske.dk, danmarkshistorien.dk og Reuters.
