Corona-hygiejne får kommune til at ansætte 300 nye medarbejdere til at gøre rent

Københavns Kommune er i den situation, at de mangler 300 nye medarbejdere til at gøre rent på skoler og daginstitutioner i den kommende tid.

Det første skridt i en gradvis åbning af Danmark skete, da børn igen kunne komme tilbage i skoler og daginstitutioner.

Skoler og daginstitutioner er åbnede med det forbehold, at ansatte kan overholde sundhedsmyndighedernes retningslinjer. 

I retningslinjerne er den klare melding, at der oftere skal gøres rent, og det skal samtidig gøres mere grundigt. Det skal hjælpe til at nedsætte risikoen for smitte med coronavirussen i skoler og daginstitutioner.

Det har resulteret i, at Københavns Kommune nu søger op mod 300 nye rengøringsmedarbejdere til at gøre rent på skoler og daginstitutioner. Det oplyser kommunen på deres hjemmeside.

Helge Vagn Jacobsen, der er vicedirektør i Københavns Ejendomme og Indkøb, oplyser, at det er en stor opgave at finde nye medarbejdere i en svær tid.

- Vi skal bruge omkring 300 nye medarbejdere. Det er nødvendigt, hvis vi skal sikre et kontinuerligt og tilstrækkeligt højt niveau i rengøringen i kommunens daginstitutioner og skoler, som lever op til sundhedsmyndighedernes retningslinjer, skriver han i et svar til TV 2 Lorry.

Masser af arbejde til nye medarbejdere

I Københavns Kommune er der cirka 500 daginstitutioner og 50 skoler, hvor der skal gøres rent. De nye retningslinjer indebærer mere specifikt, at der skal gøres rent to gange dagligt, og ikke kun én gang som det var inden coronaudbruddet. 

Rengøringspersonalet skal afspritte alt fra dørhåndtag og karme til borde, stole og stikkontakter, og det skal ske ved siden af den almindelig rengøring. 

Helge Vagn Jacobsen fortæller, at det er en noget anden hverdag og omfattende ekstra opgave, som Københavns Kommunen står overfor lige nu. 

I en tid, hvor coronavirussen dominerer, er der flere ansatte, der har måtte vinke farvel til deres arbejde.

Helge Vagn Jacobsen oplyser, at kommunens jobcenter allerede er i fuld gang med at kontakte ledige kandidater til rengøringsjobbene. 

- Desværre er der rigtig mange mennesker, som har mistet deres job den seneste tid - blandt andet i hotel- og restaurationsbranchen, som har været hårdt ramt. Jeg håber, at vi både kan hjælpe en del af dem med en midlertidig ansættelse og få løst vores ekstra rengøringsopgaver, siger han. 

Sidste års omfattende besparelser i kommunen

Sidste år foretog Københavns Kommune en større besparelse på rengøringsområdet af skoler og daginstitutioner. Det betød, at flere mistede deres job, og andre skulle gå ned i tid.

Det kom sig af, at Københavns Kommune havde gang i en spareøvelse med fire tiltag, der skulle sikre, at kommunen ville spare 46,8 millioner kroner.

Et år senere står Københavns Kommune så med det problem, at kommunen mangler 300 nye medarbejdere til at gøre rent på skoler og daginstitutioner.

Helge Vagn Jacobsen oplyser dog, at det ikke er noget, der bekymrer hverken ham eller Københavns Kommune.

- Når vi på et tidspunkt kommer tilbage til en normal drift på rengøringsområdet, er det fortsat vores vurdering, at vi kan gennemføre de besluttede effektiviseringer over de kommende år, siger han.

Hvorefter han understreger, at Københavns Kommune står i en ekstraordinær situation, når der på en række institutioner skal gøres rent flere gange om dagen.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Coronavirus

hold afstand skilte

Sprit, mundbind og afstand: Her bliver der afholdt coronakontrol

christiania

Christiania laver julemarked trods corona

20200723-153222-l-1920x1280we.jpg

Godt nyt for ældre: Nu kan flere blive testet i eget hjem

testcenter

playVestegnen hårdt ramt af corona – nu åbner et fast testcenter

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere