Kødbyen nedslidt for milliarder af kroner: ”Hvis vi ikke gør noget nu, går den i forfald"

Kødbyen er i dag et markant byområde i Københavns byliv. Området har udviklet sig til en destination, der med gastronomi, kultur og oplevelser tiltrækker turister og københavnere.

Hjemsted for kreative erhverv. En kreativ og gastronomisk bydel. Et nyt vækstområde i København. Kødbyen skal omdannes til en levende bydel – hele døgnet.

Sådan blev visionen for Den Hvide Kødby – et gammelt slagteriområde på Vesterbro i København, også kendt som Kødbyen – formuleret af Københavns Borgerrepræsentation i 2005. 

Senere omfattede planerne også Den Brune - og Den Grå Kødby.

Siden da har Københavns Kommune lejet lokalerne ud til blandt andet tegnestuer, gallerier, restauranter, barer og natklubber.

quote Jeg tror alle, som kommer i Kødbyen, kan se, at der er virkelig nedslidt.

Jonas Bjørn Jensen (S), medlem af økonomiudvalget i Københavns Kommune

Og det har været populært. I en sådan grad at Kødbyen er ved at gå i forfald og har et vedligeholdelsesefterslæb i milliardklassen.

Efterslæbet er kommet som følge af mange års manglende vedligehold fra Københavns Kommune og hårdt slid som følge af områdets popularitet.

En Rambøll-rapport anslår, at der er oparbejdet en stor mængde renoveringsarbejde, som vurderes at koste mellem 1,03 og 1,6 milliarder kroner. Arbejdet er primært vedligehold udvendigt og indvendigt, tekniske installationer, kloakker, tunneller og terræn.

Rapporten fastslår også, at politikerne bør handle nu, da ”vedligeholdelsesefterslæbet vurderes at udvikle sig ekspotentielt, hvis det ikke håndteres løbende”. Lige nu vurderes det, at regningen stiger med fire til otte procent årligt.

Frygten er, at Kødbyen ender med at måtte lukkes af, hvis man ikke tager fat om problemet nu.

En perle i København 

På et møde i Københavns Kommunes økonomiudvalg den 25. august besluttede politikkerne, at økonomiforvaltningen skal udarbejde et budgetnotat til Budget 2022 om, at man påbegynder genopretningen for de mange penge. 

- Jeg tror alle, som kommer i Kødbyen, kan se, at der virkelig er nedslidt. Og det er jo sådan med nedslidte bygninger, at hvis man ikke gør noget, bliver det værre, og til sidst falder det fra hinanden, siger Jonas Bjørn Jensen (S), der er medlem af økonomiudvalget, til TV 2 Lorry.

Han fortæller, at det, som politikerne nu skal kigger på, er, hvordan man kan renovere Kødbyen, uden at man ødelægger den ånd, som der er.

For hvis det bliver for dyrt at leje sig ind, kan de kreative erhverv ikke være der. Og bliver det for pænt, mister området sin "kant", lyder det.

- København har en perle i Kødbyen. Udover natteliv og restauranter er der meget kreativt erhverv, som, jeg tror, vil have svært ved at være andre steder i byen, siger Jonas Bjørn Jensen.

Det er ikke nyt, at området er nedslidt, og det er noget, som politikerne "har danset lidt rundt om i nogle år".

En ny rapport anslår, at der er oparbejdet en stor mængde renoveringsarbejde, som vurderes at koste mellem 1,03 og 1,6 milliarder kroner. Arbejdet er primært vedligehold udvendigt og indvendigt, tekniske installationer, kloakker, tunneller og terræn. Vi bestræber os på at besøge et par lejere i Kødbyen og se, hvor galt det står til. Og så vil vi gerne høre de relevante politikere, hvad de mener, der skal gøres.

Tidligere har der da også været forslag om, at Københavns Kommune, som ejer Kødbyen, skulle sælge området. Så var man nemlig ude af den forpligtelse at renovere det.

Senest i september 2010 hvor man ville forsøge at hente mellem 411 og 507 millioner kroner. Ingen købere meldte sig dog og samtlige partier i borgerrepræsentationen besluttede at droppe salgsplanerne.

20210312-192930-2-1920x1280we
Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Ikke rettidig omhu

På mødet den 25. august var emnet også oppe at vende, da Konservative og Venstre fremsatte et ændringsforslag:

"Økonomiforvaltningen skal forberede en indstilling, hvor den fredede Hvide og Brune Kødby sælges, så de fredede bygninger kan bringes op på et forsvarligt vedligeholdelsesniveau, og så det ikke er skatteyderne, der skal betale for vedligeholdelsen, når arealerne bruges til kommercielle aktiviteter.”

Forslaget blev dog nedstemt.

- Hvis vi sælger Kødbyen, er vi fuldstændig ude af indflydelse med, hvad der skal ske, og hvad der skal være i området. Vi synes, det er vigtigt, at København har et sted som Kødbyen, hvor der er plads til de ting, som der er i dag. Det er der ingen garanti for, hvis vi sælger det, siger Jonas Bjørn Jensen.

Venstres Cecilia Lonning-Skovgaard, der er medlem af økonomiudvalget samt beskæftigelse- og integrationsborgmester i København, mener, at der mangler noget rettidigt omhu i indstillingen fra forvaltningen.

quote Nogle gange som kommunalpolitiker er det bare sjovere at bygge nyt end at renovere det, som allerede står.

Jonas Bjørn Jensen (S), medlem af økonomiudvalget i Københavns Kommune

Det er set ud fra den betragtning, at det vil være meget voldsomt, hvis kommunen skal stå for et vedligeholdelsesefterslæb på 1,6 milliarder kroner. Hun mener, det er bedre at få nogle private aktører på banen til at udvikle Kødbyen.

- De penge, som vi skal bruge på at renovere kloakker og tekniske anlæg, kan vi jo bruge på for eksempel idrætsanlæg eller lys på diverse stier i stedet for. Det vil vi hellere bruge pengene på, siger Cecilia Lonning-Skovgaard til TV 2 Lorry.

Det er en holdning, som Det Konservative Folkepartis Jakob Næsager er enig i. Ifølge Næsager er det spild af studerende og folkepensionisters penge, at kommunen skal sørge for at få området i god stand igen, når andre står på spring for at bruge pengene.

Både Cecilie Lonning-Skovgaard og Jakob Næsager er enige om, at et salg af Kødbyen ikke vil betyde mangel på indflydelse med området.

- Hele Kødbyen er fredet, og ifølge lokalplanen er den udlagt til kreative erhverv og restauration. Derfor er der ingen frygt for, at området omdannes til boliger eller lignende. Samtidig skal kommunen, som nu er udlejer, følge markedslejen, og lejerne vil derfor ikke mærke forskel på, hvem der er ejere, siger Jakob Næsager.

Cecilie Lonning-Skovgaard indrømmer dog, at nogle kreative skæve eksistenser i Kødbyen måske kan blive klemt med en privat ejer, men der håber hun, at man fra politisk side kan regulere.

-  De skal jo hente pengene hjem et sted, og der er huslejer selvfølgelig et middel. Men omvendt skal det være de københavnske skatteborgere, som skal betale, og det er måske også voldsomt at bede dem om at betale huslejer for 1,6 milliarder, siger hun.


Pengene er blevet prioriteret andre steder

Der har løbende været sat penge af til smårenoveringer i Kødbyen og også enkelte større - blandt andet ombygningen af et ammoniakanlæg, der igennem årtier sørgede for at holde slagternes kølerum kolde. Men i nutidens Kødby, hvor det myldrer med besøgende, udgjorde det en risiko, da et udslip af ammoniak kan være dødeligt ved indånding.

- Men grunden til at vi stadig står her, er jo nok på grund af størrelsen. Halvanden milliard svarer jo til at bygge tre skoler. Prioriteringerne har ligget andre steder, og nogle gange som kommunalpolitiker er det bare sjovere at bygge nyt end at renovere det, som allerede står, siger Jonas Bjørn Jensen.

Han indrømmer, at hvis politikkerne ikke skrider ind nu, så vil Kødbyen gå i forfald. Man skal dog, som erhvervsdrivende i området eller borger ikke forvente, at det sker fra den ene dag til den anden.

- Vi har ikke halvanden milliard liggende, som vi ikke ved, hvad vi skal bruge til, siger Jonas Bjørn Jensen.

Københavns Ejendomme og Indkøb har opstillet et scenarie for afvikling af efterslæbet over henholdsvis 10 og 25 år i forhold til Rambølls nuværende høje og lave skøn.

Samtidig er det blevet besluttet at påbegynde en akut genopretningen af Kødbyen med henblik på at få bremset det accelererende efterslæb.

Det skal ske ved, at kødbyens indtægtskrav på 32,1 millioner kroner årligt indtil videre bortfalder, og de midler øremærkes til investering i genopretning af Kødbyen med virkning fra den 1. januar 2022.