Københavns Zoo får renset isbjørneanlæg

Isbjørneanlægget i Københavns Zoo får fjernet alger kvit og frit. Det så utroligt trist og kedeligt trist, lyder det fra den gavmilde algebekæmper.

Normalt hedder det forårsrengøring. 

Men i isbjørneanlægget i Københavns Zoo er der i disse dage nærmere tale om efterårsrengøring

Virksomheden Nanostone fra Hedehusene, har nemlig valgt at rengøre anlægget for alger kvit og frit.

- Det har vi valgt, fordi vi én gang om året godt kan lide at give lidt igen. Anlægget er kanonramt af alger, og det ser utrolig trist og kedeligt ud for de mange gæster, siger Nicklas Christensen, medejer af Nanostone.

(Artiklen fortsætter under billedet)

En algeekspert er i fuld gang med at fjerne alger, så isbjørnene får et skinnende rent hjem.
En algeekspert er i fuld gang med at fjerne alger, så isbjørnene får et skinnende rent hjem.
Foto: Andreas Hentze Madsen - TV 2 Lorry/ Ólafur Steinar Rye Gestsson - Ritzau Scanpix

Fik ideen som gæst

Ideen til arbejdet opstod, da Nicklas Christensen var på besøg som gæst i haven. For da han så algeangrebet på isbjørneanlægget, vidste han, at der måtte gøres noget.

Derfor tog han kontakt til Zoologisk Have, og det er de taknemmelige for.

- Det betyder rigtig meget. Det gør, at vi kan give gæsterne en helt anden oplevelse, for gode dyreoplevelser hænger sammen med pæne anlæg, som dyrene er i, siger Camilla Schaarup Haugsted, driftschef hos København Zoo.

Hvorfor betaler I ikke selv?

- Det ville vi også normalt gøre, men vi prioriterer, at dyrene har det godt i anlæggene, og at vi lever op til de ting, som skal være der, det vil sige berigelse og levestandard. Derfor nedprioriterer vi sådan nogle ting, forklarer hun.

(Artiklen fortsætter underbilledet)

Camilla Schaarup Haugsted, der er driftschef hos København Zoo, er godt tilfreds med, at isbjørneanlægget bliver mere præsentabelt den kommende tid.
Camilla Schaarup Haugsted, der er driftschef hos København Zoo, er godt tilfreds med, at isbjørneanlægget bliver mere præsentabelt den kommende tid.
Foto: Andreas Hentze Madsen - TV 2 Lorry/ Ólafur Steinar Rye Gestsson - Ritzau Scanpix

Flere års holdbarhed 

Rensningen forventes at tage fire dage. En tid der umiddelbart er givet godt ud. 

- Det er svært at sige, hvor længe det holder. Men vi går ind og imprægnerer det, og så holder det forhåbentligt tre til fem år, lyder det fra Nicklas Christensen.

Mens arbejdet med at fjerne algerne i anlægget står på, er isbjørnene flyttet til deres gamle anlæg.

Isbjørnene virker ikke til at lade sig påvirke af dagens strabadser.
Isbjørnene virker ikke til at lade sig påvirke af dagens strabadser.
Foto: Andreas Hentze Madsen - TV 2 Lorry/ Ólafur Steinar Rye Gestsson - Ritzau Scanpix

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik