Københavns Politi strammer skruen om nattelivet efter stigning i coronasmitte

Øget tilsyn i restaurationsmiljøet og nattelivet og begrænsninger af forsamlinger i det offentlige rum.

Både smittetallet og antallet af smittede med coronavirus er de seneste dage steget.

Særligt kommunerne omkring hovedstadsområdet har været særligt ramt, og mandag kom regeringen med de første kommunale restriktioner for 17 kommuner i hovedstadsområdet.

quote Bliver reglerne ikke fulgt, så vanker der bøder

Anne Tønnes, Politidirektør hos Københavns Poli

Både kommunale medarbejdere i en række kommuner sendt hjem, sociale arrangementer på uddannelsesinstitutioner er blevet aflyst, ligesom forsamlingsforbuddet nu er sænket til 50 personer i stedet for de 100 personer, som har gjort sig gældende siden den 7. juli 2020.

Desuden er åbningstiden for udskænkningssteder med bevilling blevet begrænset til klokken 24.

Nu er Københavns Politi også klar med en plan, som skal være med til at begrænse smittetrykket i hovedstaden.

Det oplyser de i en pressemeddelelse.

FAKTA

Tiltag i København, Dragør, Frederiksberg og Tårnby Kommune:

 

• Forsamlingsforbuddet på 100 personer sænkes til 50 personer

 

• Den tilladte åbningstid for restauranter, barer, caféer og lign. med bevilling hertil begrænses til kl. 24.00 

 

• Undtagelse af den planlagte udvidelse af den tilpassede Superligaordning til andre idrætsarrangementer

 

Kilde: Københavns Politi

"En alvorlig situation"

- Vi er i en alvorlig situation, hvor vi alle må udvise ansvarlighed og hver især være omhyggelige med at følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Alle skal bidrage, hvis vi skal forhindre smitten i at sprede sig yderligere.

- Københavns Politi kommer til at have særlig bevågenhed på de steder, hvor mange mennesker samles, og hvor der er stor risiko for smittespredning, siger Politidirektør Anne Tønnes.

Københavns Politi har i denne forbindelse også dialog og samarbejde med restaurationsmiljøet og kommunerne med henblik på at begrænse smitten.

- Vi vil være synligt til stede med patruljer og holde øje med forsamlinger i det offentlige rum. Gående patruljer fra Nærpolitiet vil føre dialog og tilsyn med beværtninger for at sikre, at de overholder krav til åbningstider, antal gæster og at der ikke er dansegulv. Bliver reglerne ikke fulgt, så vanker der bøder, siger Anne Tønnes.

Københavns Politi fortsætter de seneste ugers målrettede indsats over for piratfester, forstyrrende larm fra musikanlæg i det offentlige rum og spontane fester, hvor for mange mennesker samles og smittefaren bliver for stor – nu ud fra det sænkede forsamlingsforbud på 50 personer.

Hos Københavns Vestegns Politi har man også ekstra stort fokus på smittespredningen.

Ved et pressemøde tirsdag middag stod det klart, at der ville komme ekstra politivogne på gaden, ligesom politiets bødeblok vil være mere løstsiddende end tidligere.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik