Kommune inviterer udlændinge til håndtryk - og statsborgerskab

25. februar holder Københavns Kommune grundlovsceremoni for folk, der har søgt dansk statsborgerskab - og der er pligt til at deltage, hvis man vil være dansker fremover.

Hvis man har søgt om dansk statsborgerskab og er nævnt i den lov om tildeling af indfødsret, Folketinget behandlede i oktober sidste år, så er man tæt på få dansk statsborgerskab.

Man mangler dog lige en enkelt ting - nemlig at deltage i en grundlovsceremoni i den kommune, man bor i.

Og en sådan inviterer Københavns Kommune nu til 25. februar. Hvis man ikke deltager, kan man ikke få statsborgerskab.

Håndtrykket

De kommende statsborgere skal møde op til ceremonien på rådhuset, og her skal man skrive under på, at man vil overholde Danmarks Riges Grundlov.

Ved ceremonien skal man ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet udvise respekt over for repræsentanter for myndighederne. Her kommer det meget diskuterede håndtryk i brug.

- I løbet af ceremonien skal du udveksle håndtryk med en repræsentant fra kommunen, som det hedder på Københavns Kommunes hjemmeside.

Hvis man skal deltage i grundlovsceremonien, så kræver det, at man allerede er optaget på udlændinge- og integrationsministerens lovforslag fra oktober. Det rummer alle de navne på personer, der har søgt og er godkendt til dansk indfødsret.

Dernæst skal man være bosat i Københavns Kommune, og endelig skal Udlændinge- og Integrationsministeriet kunne bekræfte, at man opfylder de lovmæssige krav.

Københavns Kommune afholder to grundlovsceremonier om året. En i første halvdel og en i sidste halvdel.

Ordningen om grundlovsceremoni og statsborgerskab trådte i kraft sidste år. Udlændinge, der har søgt dansk statsborgerskab, og som ønsker at deltage, skal melde sig til arrangementet senest den 25. januar.

I Hvidovre blev der holdt en tilsvarende ceremoni 6. januar. Se indslaget her.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik