Københavnerne har stemt: Her er det smukkeste byggeprojekt

I løbet af april har det været muligt at stemme på hovedstadens smukkeste og mest innovative bygge- og byrumsprojekter – og nu er vinderen fundet.

Stemmerne er talt sammen, og afgørelsen er faldet.

Efter ugers venten afslører Københavns Kommune nu, hvem der er løbet afsted med publikumsprisen for det smukkeste bygge- og byrumsprojekt i 2020.

Vinderen blev Hotel Ottilia, der ligger i Carlsberg Byen i København. Hotellet løb med 667 stemmer ud af de i alt 2.755 afgivne stemmer ved Københavns Kommunes årlige og traditionsrige bygningspræmiering. Det oplyser Kultur- og Fritidsforvaltningen til TV 2 Lorry.

Normalt bliver prisen uddelt under en prisoverrækkelse i Festsalen på Københavns Rådhus.

Men det bliver der desværre ikke i år på grund af corona, så offentliggørelsen er i stedet foregået online.

Kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune, Franciska Rosenkilde (Å), fortæller, at hun glæder sig over, at københavnerne har haft stor interesse for afstemningen.

- Først og fremmest et stort tillykke til Hotel Ottilia. Med hotellet er der skabt et unikt møde mellem historie, dansk design og kultur til gavn for både københavnerne og byens besøgende. Det glæder mig, siger Franciska Rosenkilde.

Hun fortæller videre, at København ikke kun skal være en by, hvor der er plads til at bo i, men også til at leve i, og netop derfor er publikumsprisen vigtig.

Hotel Ottilia er blevet transformeret

Det nyopførte Hotel Ottilia ligger i de historiske og smukke industribygninger i Carlsberg Byen.

Det er gamle industri-bygninger, der før er blevet brugt til ølbrygning, der nu danner rammen om Hovedstadens smukkeste byggeprojekt i år.

Hotellet er blomstrede op af to bevaringsværdige bygninger, som der byder på historie, kvaliteter og en karakter, der ikke var mulig, hvis man havde byggede noget nyt.

Hotel Ottilia giver altså et nyt liv til en eksisterende bygning ved at bygge videre på husets historie og særlige kvaliteter.

Lagerkælderen bliver brugt til hotelværelser, og det gamle maltmagasin er primært konferencerum.
Lagerkælderen bliver brugt til hotelværelser, og det gamle maltmagasin er primært konferencerum.
Foto: Jens Lindhe
Hotellets værelser har et stort rundt vindue, hvor det er muligt at sidde og nyde udsigten over København.
Hotellets værelser har et stort rundt vindue, hvor det er muligt at sidde og nyde udsigten over København.
Foto: Jens Lindhe

Franciska Rosenkilde fortæller, at ønsket med publikumsprisen er at engagere københavnere i byens arkitektur og byrum. Derfor valgte Københavns Kommune tilbage i 2018 at lade københavnerne være smagsdommere, for Hovedstadens smukkeste byggeri, og derfor kom man på at oprette publikumsprisen.

Byens rum er for alle, og publikumsprisen giver københavnere mulighed for at hylde deres favorit blandt de smukke og nytænkende bygge- og byrumsprojekter, som de mener særligt bidrager til byens rum.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik