Københavnere oplever mindre ren by, men alligevel vil kommune fyre gadefejere

Forvaltningen vil for andet år i træk udrulle forringelser på renhold af grønne områder og byrummet i Københavns Kommune. Det vil føre til mere skrald i bybilledet, lyder advarslen.

Selvom færre københavnere oplever deres by som værende en ren og grøn by, kan der snildt effektiviseres og spares adskillige millioner på renhold af byen og dens grønne områder. 

Det mener et af verdens største konsulentfirmaer, Ernst & Young, i en rapport, de har lavet for Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune.

quote Vi er slet ikke et sekund i tvivl om, at københavnere vil kunne mærke det. Hvis denne her besparelse går igennem, så er vi bekymrede for, om vi kan levere rene parker og gader.

Rasmus Bredde, specialarbejder i København og fællestillidsrepræsentant for fem enheder Byens Drift

Derfor har forvaltningen sat sig for netop det. De anbefaler, at der effektiviseres, spares, privatiseres og i sidste ende fyres medarbejdere.

Men, siger Rasmus Bredde, der er specialarbejder i kommunen og fællestillidsrepræsentant for fem enheder Byens Drift, som holder Københavns parker, veje og byrum rene:

- Det en udregning lavet af nogle mennesker, der aldrig selv har haft en skovl eller en kost i hånden, men alligevel mener at vide, hvordan vi kan udføre vores arbejde bedst. Konsulenterne har tunnelsyn og er hyret ind til at finde så mange penge i besparelser som muligt.

Så:

- Vi er slet ikke et sekund i tvivl om, at københavnere vil kunne mærke det. Hvis denne her besparelse går igennem, så er vi bekymrede for, om vi kan levere rene parker og gader.

Det er mindre end et år siden, en besparelse på over 30 millioner kroner blev stemt igennem udvalget og påvirkede Bredde og hans kollegaer.

Nu frygter han forvaltningens næste ”potentiale for harmonisering”, som det kaldes, når punktet skal behandles på mandag i Teknik- og Miljøudvalget.

Fyringer og privatisering

Stemmes forvaltningens indstilling igennem, får det konsekvenser, og nok især for Rasmus Bredde og kollegaerne, men også for hvordan Københavns byrum fremover plejes. Besparelsen indeholder nemlig nogle væsentlige ændringer på kommunens driftsområde.

Mellem 11 og 14 medarbejdere, der i dag holder byen ren (og op til 16 i alt), står til at miste deres arbejde.

Niveauet, for hvad udgør acceptabelt renhold af parker og veje, indskærpes i forhold til det nuværende, så alle byrum fremstår ens. For nogle områder i byen betyder det mindre tid og ringere kvalitet.

Og så sendes opgaven med at renholde bydelene Vesterbro og Brønshøj-Husum i udbud til private firmaer, hvor den udbyder, der kan gøre det billigst, vægtes.

Borgmester: Der er tale om serviceforringelser

Ifølge teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL), er der ingen grund til at pakke det ind: Indstillingen, som hun og de andre ti medlemmer af Teknik- og Miljøudvalget skal drøfte mandag, lægger op til serviceforringelser, som borgerne i København vil kunne mærke.

- Og jeg synes ikke, man skal forringe det her område. Specielt ikke når der netop er blevet lavet effektiviseringer for over 30 millioner kroner, siger hun.

Derfor vil teknik- og miljøborgmesteren sammen med Enhedslistens andet medlem i udvalget forsøge at overbevise flertallet om at mindske og allerhelst afblæse forslagene om besparelser, fyringer og privatisering.

- Jeg glæder mig til at diskutere det med mine poltiske kollegaer i udvalget, så vi forhåbentlig kan finde en løsning, hvor vi vælger ikke at foretager yderligere skridt på området, siger Ninna Hedeager Olsen.

Hun kan dog ikke entydigt afvise, at hun ikke vil stemme for forslag, der kan resultere i fyringer.

- Helst ser jeg, at det ikke sker. Men kan vi finde et kompromis, hvor færre stillinger nedlægges, så er det en del af den politiske forhandling og bedre end udgangspunktet, siger Ninna Hedeager Olsen.

Opbakning til indstilling fra grønne partier

Noget tyder dog på, at andre partier, der normalt kan nå til enighed med Enhedslisten på det grønne område, vil bakke forvaltningens indstilling op. 

SF’s gruppeformand Klaus Mygind fortæller, at partiet er postive over for indstillingen, så byen kommer til at fremstå ensartet, når det kommer til renhold. Lige nu er der nemlig for store udsving fra park til park og for lidt gennemsigtighed på området, mener han.

- For os handler det om at fastlægge et kvalitetsniveau for renhold, som er godt og effektivt. Vil SF så bare sige, at der ikke skal fyres? Nej, det siger vi ikke. Der skal være de medarbejdere, der passer til det kvalitetsniveau, vi bliver enige om, siger Klaus Mygind (SF) til TV 2 Lorry.

Hos De Radikale fortæller gruppeformand Mette Annelie Rasmussen, at partiet selvfølgelig helst ville undgå afskedigelser, men at politikerne har forpligtet hinanden til at effektivisere på området.

- Det er ikke nødvendigvis sådan, at den måde, vi indtil nu har gjort det på, har været den rette. Det kan vi se, for der har været generel utilfredshed med affald i byrummet i længere tid. Derfor bakker vi op om, at vi prøver noget nyt og får tilført en ensartethed i kvaliteten. For os er det vigtigste, at vi kommer et sted hen, hvor vi leverer en bedre service og engagerer flere københavnere, siger Mette Annelie Rasmussen (R).

Artiklen fortsætter efter billedet.

Svanepar bygger rede af affald ved Søerne i København, tirsdag den 28. april 2020.
Svanepar bygger rede af affald ved Søerne i København, tirsdag den 28. april 2020.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Færre oplever byen som ren

I 2015 vedtog politikerne en såkaldt fællesskabsvision for København, hvor man klarlagde nogle helt faste mål for byens rum frem mod 2025.

Her er det blandt andet et mål, at to tredjedele af københavnerne opfatter København som en ren by, og at 75 procent af københavnerne oplever København som en grøn by.

Men det går det forkerte vej med de mål, viser de seneste kortlægninger.

For mens en tredjedel af københavnerne opfattede byen som ren i 2014, er det tal nu nede på 28 procent – den laveste andel, siden målingerne begyndte.

Det samme gælder for vision om en grøn by. I 2015 tilkendegav 68 procent, at de oplever København som en grøn by. I 2019 er andelen nu faldet til 47 procent – ligeledes den laveste andel siden de første målinger.

Den faglige stolthed

Selv er Rasmus Bredde ikke i tvivl om, at de tal vil fortsætte med at falde, hvis indstillingen går igennem.

Selv finder han faglig stolthed i at kunne gå ud ad portene til eksempelvis Ørstedsparken og vende sig og se en park i tip-top stand. Bliver der fremover mindre tid og færre kollegaer, vil borgerne kunne mærke det, når de søger mod parker, kirkegårde og grønne områder.

- Hvis vi bliver færre til at slå græsset, trimme hækkene og ikke mindst tømme skraldespandene og fjerne affald fra jorden, så vil københavnerne kunne se det. Vi prøver selvfølgelig at løse vores job, så godt vi kan, siger han og fortsætter:

- Men i bund og grund synes vi, at forvaltningen er overmodige, når de bilder sig selv ind, at der kan spares her, uden at det går ud over kvaliteten.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik