Vi befinder os midt i en buldrende energikrise.
På trods af det, er der lige nu skruet ned for flere solcelleanlæg på københavnske tagflader.
- Det er fordi, der er nogle højst mærkværdige regler omkring solceller på kommunale tage, der gør, at vi ikke må udnytte al den kapacitet, der er til at producere strøm med de solceller, vi har, lyder forklaringen fra Line Barfod (EL), der er teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune.
Det gælder blandt andet for solcelleanlægget på taget af Europaskolen i Carlsbergbyen.
Det kunne nemt producere mere strøm, fortæller Helge Vagn Jacobsen, vicedirektør i Københavns Ejendomme og Indkøb (KEID).
Men det må de ikke.
- Jamen, det virker jo lidt grotesk. Det svarer jo til de meget omtalte vindmøller, som man af forskellige årsager ikke kan tænde for, selvom det blæser, siger Helge Vagn Jacobsen.
Krav om selvstændigt selskab
Solcelleanlæg på kommunale tage virker måske som en oplagt og nem løsning til at producere mere grøn strøm her i energikrisen, men så simpelt er det dog langt fra.
Hvis en kommune ønsker at opsætte solceller på eksisterende bygninger, så er det et krav, at der skal oprettes et selvstændigt selskab, der kan drive anlægget og betale elafgifter og moms til staten.
Det har Københavns Kommune dog dårlige erfaringer med.
- Vi havde faktisk et solcelleselskab, som vi oprettede for fire år siden. Det viste sig at være meget bøvlet, og vi brugte en hel del ressourcer på det - både vores egne men også eksterne, siger Helge Vagn Jacobsen:
- Kort fortalt resulterede det i en masse bureaukrati, og da vi regnede på det, fandt vi ud af, at det ikke var nogen god forretning for kommunen at have et solcelleselskab.
Derfor valgte Københavns Kommune at lukke solcelleselskabet og i stedet søge dispensation fra kravet. Det er dog kun muligt at få, hvis et solcelleanlæg er monteret på en bygning, der er nybygget eller gennemrenoveret, og så følger der begrænsninger med for produktionen af grøn strøm.
- Vi fået at vide, at vi skal skrue ned for solcelleanlægget, fordi vi producerer for meget strøm, lyder det fra Helge Vagn Jacobsen.
Den besked fik Københavns Kommune af Energistyrelsen, og i november 2021 blev der så skruet ned for kapaciteten.
Solcelleanlægget på taget af Europaskolen producerer nu 83.000 kilowatttimer om året i stedet for 89.000 kilowatttimer, som det er i stand til.
Situationen på taget af den nybyggede skole er ikke enkeltstående.
Kun cirka en kilometer væk ligger den gennemrenoverede Oehlenschlægersgades Skole, hvor præcis det samme gør sig gældende.
- Der har vi også fået at vide, at vi skal skrue ned for produktionen for at leve op til de gældende regler - faktisk i et lidt større omfang end på Europaskolen, fortæller Helge Vagn Jacobsen.
Rigtig, rigtig mange tage
Københavns Kommune vurderer, at der er potentiale i at sætte solceller op på tagene af 73 kommunale bygninger med et samlet areal på knap 170.000 kvadratmeter.
Det vil give en årlig produktion på næsten 8000 megawatt-timer, hvilket svarer til 5000 danskeres gennemsnitlige årlige elforbrug.
Alligevel bliver solcellerne - som det ser ud nu - ikke sat op.
- Der er nogle regler, der gør, at hvis vi sætter solceller op, så bliver det meget bøvlet og bureaukratisk og dyrt for os. Det er simpelthen ikke noget, der kan betale sig for os økonomisk, fortæller teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL).
Lige netop i landets hovedstad vil det ellers give rigtig god mening med solcelleanlæg på tagene.
- Vi har jo ikke store landarealer til solcelleparker, som man har i mange andre kommuner. Til gengæld har vi rigtig, rigtig mange tage på skoler, plejehjem, daginstitutioner, administrationsbygninger og så videre. Vi vil rigtig gerne have masser af solceller op på dem, lyder det fra Line Barfod.
Kommunernes Landsforening (KL) har det som mærkesag at gøre det muligt for kommunerne at få solceller op på tagene.
- Vi står som galopheste i startboksen og vil rigtig gerne levere til den grønne omstilling. Men med de forordninger, der er lige nu, så er det simpelthen ikke muligt, lyder det fra Birgit S. Hansen, der er formand for KL's klima- og miljøudvalg.
Ifølge analysen Sol over Danmark, der udkom i september 2022, råder de danske kommuner over 82 procent af de offentligt ejede bygninger i Danmark med en grundplan på mindst 500 kvadratmeter. Det er den størrelse, det kræver, før det for alvor giver mening at opsætte solceller.
- Man har regnet ud, at der er mulighed for at lave en gigawatt grøn energi på de offentlige tage, og der er de kommunale af slagsen den største mulighed, fordi vi ejer langt de fleste af bygningerne. Men det står stort set stille med at få sat solcellerne op. Det er fordi, at den måde, det skal gøres på, simpelthen ikke er god, siger Birgit S. Hansen.
Brev fra borgmestrene
Et brev underskrevet af alle landets borgmestre er for nylig blevet sendt til alle medlemmerne af Folketinget.
Heri beskrives de barrierer, der ifølge borgmestrene forhindrer kommunerne i at sætte solceller op på tagene. Her står blandt andet:
"Solcelleanlæg skal drives i et selvstændigt selskab, hvilket er en tung bureaukratisk og unødigt tidskrævende proces for den enkelte kommune."
Og borgmestrene fortsætter:
"De høje afgifter og de begrænsede muligheder for at dele strømmen mellem kommunale bygninger begrænser rentabiliteten for kommunen. Det betyder uheldigvis, at det kan være dyrere at producere sin egen grønne energi på taget end at købe strøm fra elnettet."
Reglerne bør laves om, lyder det fra landets hovedstad. Og det kan kun gå for langsomt.
- Jeg kan simpelthen ikke forstå det. Vi står midt i en energikrise, hvor vi i den grad har brug for at få produceret så meget grøn strøm som overhovedet muligt. Så der burde man jo skrue max op for, at vi får solceller op på alle de kommunale tage, udtaler Line Barfod.
Minister afviser interview
Københavns Kommune har i forbindelse med budgettet for 2023 besluttet at undersøge nærmere, hvad det vil koste at sætte solceller op på kommunale tagflader, og hvordan det kan implementeres.
- Vi undersøger jo, om vi kan gøre noget for at leve op til de her bureaukratiske og mærkværdige regler. Men det er altså besværligt og dyrt, lyder det fra Line Barfod.
Hun ser derfor hellere, at man tager affære fra regeringens side.
- Jeg håber meget, at den nye klima-, energi- og forsyningsminister vil tage fat i det her med det samme og få ændret reglerne, så vi både i København og i de andre kommuner kan få sat fuld fart på opsætningen af solceller.
Der er dog ikke noget, der tyder på, at det kommer til at ske.
TV 2 Lorry har allerede for to uger siden forespurgt om et interview med klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M). Han har dog afvist at stille op til det.
I et skriftligt svar skriver han:
"Reglerne er der af en grund. Kravet om selskabsudskillelse sikrer klar adskillelse af kommunens kerneopgaver og elforsyningsvirksomhed af mere kommerciel karakter. Flere kommuner eller regioner kan gå sammen om ét selskab for at lette administrationen.
"Det er super godt, at kommuner løfter deres grønne ansvar og sætter solceller op. Danmark skal gå foran og skrue op for den grønne energi. Med de høje elpriser - som Putin har skubbet i vejret - vil interessen for at opsætte solceller kun være stigende. Jeg forstår godt, at kommunerne gerne vil kunne forbedre deres økonomi ved at undgå betaling af elafgift for deres forbrug, men de penge bliver så taget fra den fælles kasse."
