95 kvadratmeter.
Det har siden 2005 været et helt centralt tal, når der skal bygges nye boliger i København.
De seneste 15 år har man i Københavns Kommune stillet som krav, at nybyggede boliger skal have en vis gennemsnitsstørrelse blandt andet for at sikre plads til børnefamilierne i byen.
Reglerne er siden blevet lempet to gange, således at kravet om 95 kvadratmeter kun gælder for halvdelen af de nybyggede kvadratmeter i områder med nye lokalplaner.
På et møde i går valgte Teknik- og Miljøudvalget så at bløde yderligere op. Her vedtog man at ændre reglerne, så også områder omfattet af ældre lokalplaner kan nøjes med at lade halvdelen af kvadratmeterne gå til store boliger.
Ved at skrue op for byggeriet af de mindre og helt små boliger, så får vi et større udbud af boliger i København
Det åbner blandt andet for muligheden for at opføre 3.500 mindre boliger i områder som Valby Syd, Ørestad, Carlsberg og Indre Nordhavn.
- Jeg håber, at markedet vil gribe den nye mulighed og bygge flere små boliger, så København også i fremtiden er en by med plads til både børnefamilierne, singlerne og de studerende, siger overborgmester Frank Jensen (S) til TV 2 Lorry.
Behov for mindre lejligheder
Konkret betyder de nye rammer, at man i et byggeri på for eksempel 10.000 kvadratmeter vil kunne bygge cirka 100 boliger på 50 kvadratmeter i gennemsnit og 53 boliger med et gennemsnitsareal på 95 kvadratmeter. Altså vil man kunne opføre et byggeri, hvor knap to tredjedele af boligerne hører til i den mindre ende.
95-kvadratmeter-reglen har haft sin berettigelse på et tidspunkt, men er på en måde blevet lidt forældet
Tidligere har 95-kvadratmeter-reglen sat en stopper for opførelsen af mindre lejligheder i København.
Teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) glæder sig over den nye aftale, som hun forventer vil resultere i flere små – og billigere – boliger.
- 95-kvadratmeter-reglen har haft sin berettigelse på et tidspunkt, men er på en måde blevet lidt forældet. Vi ser, at boligpriserne stiger, og i nogle dele af København har boligsammenlægninger betydet, at der er mangel på små lejligheder. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi i går blev enige om ikke at være så firkantede omkring 95-kvadratmeter-kravet, siger Ninna Hedeager Olsen til TV 2 Lorry.
De nye regler giver en fleksibilitet, så man bedre kan bygge boliger, der passer til nutidens behov, mener teknik- og miljøborgmesteren.
- Familieformerne har også ændret sig, og vi kan ikke længere bygge med kernefamilien som udgangspunkt. Vores boligmasse skal tilpasses, så den matcher de kollektive, enlige og fleksible boligbehov, som københavnerne har i dag. I nogle bydele er der brug for flere små boliger – i andre for flere store, derfor skal vi ikke have for generelle regelsæt, siger Ninna Hedeager Olsen.
60.000 nye boliger
Behovet for nye boliger i København går i disse år kun én vej – opad. Prognoser forudser, at befolkningstallet i hovedstaden vil vokse med 100.000 i løbet af de næste 11 år.
I februar vedtog Borgerrepræsentationen en overordnet plan for byens fysiske udvikling frem mod 2031. Heraf fremgår det blandt andet, at der skal bygges 60.000 nye boliger i perioden.
Frank Jensen håber, at den netop vedtagne ændring af reglerne for nybyggeri kan sætte skub i udviklingen.
- Lempelsen er et af mange tiltag for at skaffe flere små boliger, som der er stor efterspørgsel på blandt singler, studerende og folk uden kæmpe indkomster. Med kommuneplanen har vi sat et ambitiøst mål om at få opført 60.000 nye boliger frem mod 2031, hvor hver fjerde skal være almen. Ved at skrue op for byggeriet af de mindre og helt små boliger, så får vi et større udbud af boliger i København, siger overborgmesteren.
