København får fire nye badezoner: Her kan de komme til at ligge

I løbet af 2022 og 2023 skal København have fire nye badezoner og fire nye saunaer.

Som den mest forudsigelige sommerbebuder i hovedstaden strømmer københavnerne hver eneste sommer til byens havnebade for at bade og slænge sig.

Badezoner og havnebade er der egentlig en del af, for det er tilladt at bade i tre havnebade og 10 badezoner i byen. 

Men det er ikke nok, for efterspørgslen er stor - det kan de fleste københavnere nok skrive under på.

Derfor er der afsat penge fra Københavns Kommune til at anlægge yderligere fire nye badezoner i 2022 og 2023. Det fremgår af dagsordenen for et møde i Kultur- og Fritidsudvalget.

På mødet tirsdag skal Kultur- og Fritidsudvalget tage stilling til forvaltningens forslag til etableringen af badezoner i 2022.

Den første af de to badezoner, der kommer til i år, er allerede etableret i marts 2022. Der er tale om en 100 meter lang badezone ved Vandtrappen/Solnedgangstrappen i Teglværkshavnen.

Badezoner

Badezoner har, i modsætning til havnebade, ikke livredder og bund i bassin.


Man bader således på eget ansvar – lige som på en strand.


Badezonerne placeres dog der, hvor vandkvaliteten er i orden og adskiller de badende fra den sejlende trafik.


Kilde: Københavns Kommune

Samtidig har en udvidelse af badezonen La Banchina været undervejs siden sidste år, men udvidelsen må dog vente til efter årets sommersæson, fordi man ellers ikke vil kunne bruge badezonen i denne sommer.

Det er også blevet foreslået at skabe badezoner på en række andre steder. Dem kan du se på kortet herunder.

Foruden fire nye badezoner vil kommunen også have fire nye saunaer til Københavns Havn. 

Der skal ligesom med badezonerne etableres to saunaer i 2022 og to i 2023.

Det er forvaltningens ønske, at de to første saunaer skal placeres ved eksempelvis Kalvebod Bølge, Havnegade eller Nokken, men den endelige placering bestemmes ud fra forhandlinger med de lokale kajejere.



Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik