Præst tvinges til at gennemføre julegudstjeneste – vil have den aflyst

Sognepræst for Sundby Kirke på Amager, Line Hage, er flov over, at hverken regeringen eller hendes chefer har turde aflyse julegudstjenesterne.

Vi har måttet give afkald på mange traditioner denne jul.

Julemarkeder og julepyntede storcentre er nogle af de ting, som har været nødt til at lukke af frygt for smittespredning.

Men trods de mange restriktioner skal landets præster stadig tage præstekraven på og afholde julegudstjenester i juledagene.

Sundby Kirke på Amager, hvor Line Hage til daglig er sognepræst. Hun siger, at hun har overvejet at aflyse sine julegudstjenester af hensyn til corona-smitte.
Sundby Kirke på Amager, hvor Line Hage til daglig er sognepræst. Hun siger, at hun har overvejet at aflyse sine julegudstjenester af hensyn til corona-smitte.
Foto: Morten Sternberg

På det seneste har flere præster over hele landet udtrykt deres utilfredshed med at kirkegængere fortsat kan møde op på julenat.

Line Hage, som er sognepræst i Sundby Kirke på Amager, er én af dem, som mener, at man bør aflyse samtlige gudstjenester.

- Jeg savner, at vi hos kirkerne viser noget solidaritet med resten af landet og alle de andre erhverv, der er lukkede. Jeg synes, det er en lille smule mærkeligt, at vi gerne må mødes i eller ved kirker, når vi ikke må alle andre steder, siger Line Hage til TV 2 Lorry. 

Biskopper ønsker ikke at aflyse

Men præsterne må ikke bare aflyse julegudstjenesterne. Den slags bestemmer biskopperne nemlig, og i Københavns Stift, hvor Sundby Kirke ligger, har biskoppen givet præsterne besked på, at de som minimum skal gennemføre én gudstjeneste juleaftensdag. 

Coronasikre julegudstjenester på TV 2 Lorry

  • 24. december hele eftermiddagen fra kl. 14:00
  • På Kanalen og som live-stream
  • Solbjerg Kirke på Frederiksberg
  • Roskilde Domkirke
  • Nr. Herlev og Uvelse Kirker
  • Nøjagtige sendetider her

Normalt afholder mange af kirkerne op til fire julegudstjenester. Tre af dem er præsterne velkomne til at aflyse, men der skal altså afholdes mindst én af slagsen.

Sammen melding kommer fra biskoppen i Roskilde stift, Peter Fischer-Møller, der i fredags sagde til TV 2 Øst, at kirkerne i hans stift holder ved julegudstjenesterne.

Biskop over Roskilde stift, Peter Fischer-Møller, mener godt, at kirkerne kan varetage opgaven med julegudstjenester.
Biskop over Roskilde stift, Peter Fischer-Møller, mener godt, at kirkerne kan varetage opgaven med julegudstjenester.
Foto: Jens Nørgaard Larsen / Scanpix Ritzau

- Jeg kan da godt forstå, at folk er bekymrede. Smittetallet har været stigende, og vi skal alle sammen passe på, men når sundhedsmyndighederne siger, at vi godt kan holde julegudstjenester, så synes jeg også, at de ansatte skulle have tillid til det, siger Peter Fischer-Møller til TV 2 Øst.

Men det er faktisk god grund til at holde sig fra guds hus under corona, da kirkerne i deres natur kan blive store smittekilder.

- Regeringen har ikke ville rådgive på området. Jeg tror det er fordi de frygter, at tage en upopulær beslutning. Men så troede jeg, at biskopperne havde taget ansvar og aflyste julegudstjenesterne, siger Line Hage til TV 2 Lorry.

Får politisk opbakning

Mandag udsendte kirkeminister Joy Mogensen (S) nye retningslinjer for, hvordan julegudstjenester kan gennemføres.

Men tirsdag gik hendes partifælle og regionsrådsformand i Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen (S) ud og opfordrede hovedstadens kirkegængere til at blive hjemme fra julegudstjenesterne i år.

- Jeg vil personligt gerne, selv om jeg selv er kirkegænger, opfordre til at blive væk fra julegudstjenesterne, fordi den kan ses på tv, siger hun.

Ønsker du at overvære en gudstjeneste uden fysisk at dukke op i kirken, så giver vi dig her på TV 2 Lorry muligheden, når vi sender julegudstjenester fra klokken 14 på vores kanal.

De nye retningslinjer, som kirker skal overveje

  • Varigheden af indendørs gudstjenester bør højst være 50 minutter.


  • Kirker bør sikre rengøring og udluftning mellem hver gudstjeneste eller aktivitet. 


  • Kirker bør forsøge at minimere risikoen for kontaktsmitte mellem kirkegængere.


  • En opfordring til at finde alternativer til fællessang, når mange personer samles.


  • Hvis kirkerne har mulighed for det, bør de overveje en alternativ form for eksempel som drive-in gudstjenester eller live-streaming.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik