Kim tvinges på pension som 66-årig mod sin vilje

Kim Lundsgaard har fleks-arbejde, og det betyder, at han bliver tvunget på pension, når han om lidt rammer alderen for mulig folkepension. Det er urimelig forskelsbehandling, mener Dansk Handicap forbund.

Kim Lundsgaard har i 30 år arbejdet som socialrådgiver i et fleksjob i Frivilligcentret SR-Bistand. Det vil han rigtig gerne fortsætte med, men ifølge den nuværende lovgivning om fleksjob kan det ikke lade sig gøre. 

quote Det er klart der vil komme et kæmpestort tomrum i mit liv

Kim Lundsgaard

Til november runder Kim Lundsgaard alderen 66 og et halvt år, hvilket er hans pensionsalder. Og eftersom fleksjobordningen kun er gældende for folk under folkepensionsalderen, bliver Kim derfor tvunget på pension imod sin vilje.

- Jeg synes, det er rart at have noget at stå op til. Jeg elsker min arbejdsplads, og jeg har det godt med mine kollegaer og mine borgere, så det er klart, der vil komme et kæmpestort tomrum i mit liv, fortæller Kim Lundsgaard, da TV 2 Lorry møder ham på hans kontor.

Fleksjobber tvinges på pension
Foto: Stine Tidsvilde/TV 2 Lorry

Socialydelse eller lige vilkår

På det ordinære arbejdsmarked har man mange steder mulighed for selv at bestemme, hvornår man ønsker at trække sig tilbage og gå på pension. Det samme er ikke gældende for fleksjobbere.

Hvis man ser fleksjobordningen som en socialydelse, skal Kim Lundsgaard fra sin nuværende ”ydelse” til en anden, nemlig folkepensionen. Men fleksjobordningen er reelt en mulighed for at sikre lige adgang til arbejdsmarkedet for mennesker med handicap, så derfor er denne aldersgrænse problematisk, mener chefkonsulent Nikolaj Nielsen fra Institut for Menneskerettigheder.

- Hvis man ser fleksjob som en mulighed for at ligestille mennesker med handicap på arbejdsmarkedet, så er det oplagt, at der ikke skal være en aldersgrænse. Hvis man fjerner grænsen, vil det være et vigtigt skridt i retning af at ligestille mennesker med handicap, siger han til TV 2 Lorry.

Målgruppebeskrivelse for fleksjobordningen

Det er også ligestillingen, som formanden for Dansk Handicap forbund, Susanne Olsen, vil pege på, når hun onsdag fremlægger problematikken for Folketingets beskæftigelsesudvalg.

- Det, som er vigtigt for os, er, at man ikke forskelsbehandler folk. Man skal, som andre arbejdstagere, have mulighed for at yde mere, hvis man har kræfterne til det efter folkepensionsalderen. Man kan håbe, at det er en fejl, at det ikke lige er kommet med. Det gør vi så opmærksom på her, siger Susanne Olsen til TV 2 Lorry.

Fleksjobber tvinges på pension
Foto: Stine Tidsvilde/TV 2 Lorry

Derfor endte Kim i kørestol

Kim Lundsgaard håber, at lovgivningen når at blive ændret, inden han til efteråret rammer de 66,5 år, da hans arbejde som socialrådgiver bidrager meget til hans livskvalitet.

- De fleste mennesker går på arbejde for at tjene penge. Det gør jeg selvfølgelig også, men i endnu højere grad gør jeg det, fordi jeg gerne vil give igen til samfundet. Jeg lever i et fantastisk samfund. Da jeg brækkede nakken, fik jeg førtidspension og alle mulige hjælpemidler. Så jeg vil gerne være med til at give igen, siger Kim Lundsgaard.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Bagsværd rostadion

Dødsstød til prestigeprojekt? Kommuner trækker stikket til nyt rostadion

Lynetteholmen ny tegning af Lynetteholm, som man forestiller sig, at den øen vil se ud under anlægsfasen.

playEkspert: Lynetteholm stormflodssikrer ikke København

20190208-171140-2-1920x1281we

playKøbenhavnsk V-borgmester kalder regeringens sommerpakke et plaster for hovedstaden

Handicapparkering

Fra juli får du ekstra smæk for at holde her

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere