Kilovis af julelys: Angolavej er stadig juleklar

Det er efterhånden blevet en juletradition, at beboerne på Angolavej pynter deres haver op med masser af julelys.

01:45

Igen i år er der pyntet op med julelys på Angolavej. Video: TV 2 Lorry Foto: Christian Als/Ritzau Scanpix

Allerede i løbet af efteråret går de i gang, beboerne på Angolavej i Kastrup. Der bliver hentet kasser frem fra loftet, lyskæder i udu bliver erstattet af nye, levedygtige af slagsen. Det tager mange uger at blive klar.

Men der kommer også rigtig mange derud for at se beboernes julearrangement.

- De kommer allerede, når vi hænger oppe i træerne for at sætte det op, så kommer de og spørger, hvornår er det, I starter, siger Henrik Petersen, der bor i nummer 11 og fortsætter: 

- Vi har den der tradition med, at vi tænder den sidste fredag i november måned.

Se med i programmet OPLEV herunder, hvor vi tager på juleudflugt:

08:02

Vi får anbefalinger til tre gode steder at drikke gløgg, vi ser på julelys på Angolavej, og så besøger vi Kunst under Træet i Køge, hvor lokale kunstnere har lavet gode bud på julegaver.

Luk video

Lidt praktisk

Det er gratis at komme forbi

Men parker bilen et andet sted - eksempelvis Vestamager Centret

Vis hensyn til beboerne

Angolavej 11-13, 2770 Kastrup 

Mælkekasser og godt udsyn

Det startede for sådan cirka 11-12 år siden med en enkelt kæde med julelys, men man må sige, at det har taget fart siden da. 

Nu blinker flere huse på vejen i rødt, blåt, grønt. Der er en julemand i skuret, lysende fugle på grenene i træerne, og mælkekasser, som besøgende kan kravle op på for at kigge ind i de udsmykkede haver. 

- Nu er vores hus bygget op sådan, at man ikke kan se ind i vores hus som sådan. Så det gør ikke noget. Og vi har jo lavet de her ting, og når folk kommer ned og kigger, så skal de også have lov til at se det, forklarer Henrik Petersen. 

I weekenderne står han og nogle af de andre beboere faktisk ude foran deres hus ved et bord og snakker med alle dem, der kommer forbi.

Også med sidste år

Det er temmelig meget julelys, der er tale om. 

I år er der endda nogle huse, der ikke er med - af forskellige årsager, som Henrik Petersen forklarer, men de vender stærkt tilbage til næste år, lover han.

- Det kan vi jo berolige folk med, at der kommer lidt mere knald på til næste år, siger han og griner.

TV 2 Lorry var også med sidste år, da der blev gjort klar til julen på Angolavej. Du kan se serien her

18:25

Det kræver mange ugers forberedelse at blive klar til julen på Angolavej.

Luk video

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik