På gavlen af bygningen, der huser Gothersgade nummer 54 i København, kan forbipasserende for tiden se et særpræget kunstværk.
Det handler om en helt bestemt farve rød og en helt bestemt farve blå - og hvem, der har retten til at bruge dem.
Statens Kunstfond har bevilget mere end 150.000 kroner til værket, som billedkunstner Hannibal Andersen står bag.
Det er et simpelt spørgsmål om, hvorvidt man kan eje en farve
- Det budskab, som jeg gerne vil frem med via det her gavlmaleri, det er et simpelt spørgsmål om, hvorvidt man kan eje en farve. Om det er rimeligt, at man kan eje en farve, siger Hannibal Andersen til TV 2 Lorry.
Værket forestiller et spørgsmålstegn, der også kan ses som et dollartegn.
- På den måde stiller det spørgsmålstegn ved virksomhedernes indtog i de fælles goder, siger Hannibal Andersen.
I både Danmark og udlandet får flere virksomheder eneret på farver. Det betyder, at andre virksomheder er udelukket fra at bruge farven.
- Jeg har brugt to farver, som er de første og hidtil eneste, der er registreret hos Patent- og Varemærkestyrelsen som varemærker, siger Hannibal Andersen:
- Det er farver, som nogle gerne vil kalde Grundfos-rød og Mærsk-blå. Man kunne også kalde dem blod-rød og himmel-blå.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Har arbejdet intensivt
Gavlmaleriet i Gothersgade er en del af et større værk, der går under navnet ‘Privatiseringens abstrakte udtryk’, som Kunsthal Charlottenborg i København står bag.
Her udstilles der frem til februar 2024 blandt andet også farveprøverne bag Duracellebatteriet, FC Barcelonas spillerdragt, post-it-notes, Lidl og Redbull.
Det er farver, som nogle gerne vil kalde Grundfos-rød og Mærsk-blå. Man kunne også kalde dem blod-rød og himmel-blå
I Danmark er det Patent- og Varemærkestyrelsen, der beslutter, hvem der kan få eneret til at bruge en farve. Her oplyser Henriette Vængesgaard Rasch, der er chef for varemærker og designrettigheder, at det er rigtig svært at dokumentere, at man forbinder en farve med en specifik vare
- Derfor er det jo noget særligt. Det er noget, som både Grundfos og Mærsk har arbejdet på intensivt og igennem rigtig lang tid, siger hun.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Betyder det, at jeg ikke kan male min cykel i en tilsvarende blå farve, eller at min datter ikke kan have den tilsvarende røde farve med i sit penalhus?
- Nej, man kan sagtens tage farverne med i sit penalhus. Man skal hæfte sig ved, at Grundfos har fået den røde farve for cirkulationspumper, og Mærsk har fået den her lyseblå farve registreret for søfragtstransport. Der er ikke spor i vejen for, at nogen åbner en blomsterbutik og bruger både en lyserød og blå farve i deres butik, siger Henriette Vængesgaard Rasch til TV 2 Lorry.
Vækker opsigt i udlandet
Værket på Charlottenborg og gavlmaleriet i Gothersgade har kun eksisteret i kort tid. Og spørger man Charlottenborgs direktør, Michael Thouber, har reaktionerne været overvældende:
- Både i Danmark og internationalt. Blandt andet har Forbes (amerikansk erhvervsmagasin, red.) skrevet en længere artikel om værket, og det fortæller mig, at det her emne - kan man eje en farve som virksomhed eller institution - det er ikke bare interessant i kunstverdenen, det er også interessant at diskutere langt ind i den internationale finansielle sektor, siger Michael Thouber til TV 2 Lorry.
Retten til en bestemt farve er noget, mange virksomheder i udlandet går ekstremt meget op i. Som teleselskab har Deutsche Telekom i Tyskland eneret til en særlig cyklamenfarvet nuance.
Selskabet lagde sag an, da det New York-baserede forsikringsselskab Lemonade rykkede ind i Tyskland og flere andre lande i EU med en lignende farve. Lemonade vandt, da der er tale om to vidt forskellige brancher.
I Danmark har hverken Mærsk eller Grundfos ønsket at at kommentere Hannibal Andersens gavlmaleri.
