I takt med udbredelsen af hjertestartere i det offentlige rum og initiativer som Trygfondens Hjerteløberordning er chancen for at overleve et hjertestop udenfor hospitalet steget i løbet af de seneste tyve år.
En positiv udvikling, der dog også giver anledning til nye problemstillinger.
I et nyt studie fra Rigshospitalet fremgår det, at 25 procent af de patienter, der har haft et længerevarende hjertestop, får så svære kognitive problemer, at de ikke kan klare sig uden hjælp, når de kommer hjem efter indlæggelsen.
Det kan dog være svært at opdage, mens patienten er indlagt, da en lille hjerneskade ofte først viser sig tydeligt, når patienten skal forsøge at vænne tilbage til en hverdag med daglige gøremål.
- Det er problematisk, hvis det ikke bliver opdaget, fordi han eller hun bliver udskrevet uden en genoptræningsplan. Det handler jo ofte om erhvervsaktive mennesker med familier. De ender med at stå med aben selv, hvis vi ikke hjælper dem, siger Mette Wagner, der er klinisk sygeplejespecialist på Rigshospitalets Afdeling for Hjertesygdomme.
På Arytmiafsnittet, der hører under samme afdeling, har man derfor indført et særligt fokus på at udrede alle hjertestop-patienter grundigt.
Testkøkken afslører hverdagsudfordringer
Sammen med hospitalets afdeling for ergo- og fysioterapi er man begyndt at teste patienter, der har overlevet hjertestop, inden de udskrives.
Det foregår ofte i Rigshospitalets testkøkken og -bryggers, hvor patienterne bliver stillet overfor en række opgaver.
- Det vi ved er, at det ofte er problemer korttidshukommelse, opmærksomhed og koncentration. Og så det her med at multitaske. Det de siger er, at de kan mærke de er udfordrede i arbejdslivet og familielivet, siger sygeplejespecialisten.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen).
Fakta om hjertestop
- 5.400 personer får årligt hjertestop uden for hospitalet. Det svarer til 15 om dagen.
- Ifølge tal fra 2018 er det cirka 16 procent der overlever hjertestoppet. En markant stigning i forhold til for 20 år siden takket være hjertestartere, hjerteløberordninger og øget fokus på hjerte-lunge-redning
- Over 50 procent af de overlevende får en eller anden form for men
- 25 procent af de overlevende får men i en grad, så de ikke kan klare sig uden genoptræning og/eller hjælp i eget hjem
- Arytmiafsnittet på Rigshospitalet udskriver årligt cirka 100 patienter, der har fået indopereret en ICD, der er en avanceret pacemaker.
- Mange af dem, der overlever hjertestop, er yngre og erhvervsaktive, og de er ofte ikke syge i forvejen.
Kilde: Rigshospitalet
Testlokalerne er indrettet med alt fra køleskab til vaskemaskine, og patienterne kan eksempelvis blive bedt om at lave havregrød, riste brød, sætte kaffe over eller stryge tøj - og måske nogle af tingene samtidig.
Alt sammen mens patienterne observeres af en ergoterapeut, der skal afdække, om patienten kan overskue, strukturere og udføre mere eller mindre komplekse opgaver.
- Vi kan se, at det her med at få sat ord på dagligdagsaktiviteterne hjælper dem til også at få mere hjælp, når de bliver udskrevet.
- Men der ligger også en erkendelse i det. Vi har oplevet, at nogle bliver lidt ramte, fordi de måske faldt over en skuffe, eller de ikke lige kunne huske, hvordan man koger pasta, siger Mette Wagner til TV 2 Lorry.
Sammen med afdelingslæge Bo Gregers Winkel fra Afdeling for Hjertesygdomme og en seniorforsker fra Klinik for Ergo- og Fysioterapi skal Mette Wagner nu i gang med et nyt studie om, hvordan hjertestopoverlevere bedst hjælpes tilbage på arbejde.
- Vi har opdaget, at flere end vi troede ikke kommer tilbage på arbejde eller kommer tilbage på reduceret tid. Der er jo et samfundsøkonomisk perspektiv i det, men bestemt også et perspektiv for den enkelte. Mange af dem er i deres bedste alder og vil rigtig gerne tilbage til deres arbejde, siger Mette Wagner.
_
_
