Mandehørm. Tudeprins. Drengepige.
Du kender nok begreberne, som nogle vælger at bruge til at karakterisere henholdsvis et mandsdomineret miljø, en dreng, der græder over småting og en pige, der opfører sig som en dreng.
Netop ordene her skaber - igen - debat.
Det sker efter, at Københavns Kommune har delt en kampagnefilm fra Sex & Samfund.
Under kampagnenavnet 'Lige børn leger bedst' plæderer Sex & Samfund for, at kønnene forskelsbehandles allerede fra barndommen med netop begreber, der ifølge foreningen skaber en forventning til kønnene.
Det er lidt det der med, om man fundamentalt stoler på, at borgerne kan varetage deres liv selv, eller om der skal stå nogen og rådgive helt ned i detaljen, hvordan vi bør opføre os over for hinanden
Det istemmer Københavns Kommune i et Facebookopslag, hvor kommunen sender en opfordring til forældrene:
'Vil vi have ligestilling, er der stadig meget at gøre for os forældre. Vi kan fx starte med i aften ved aftensmaden at tale med vores børn om det skøre i de her begreber,' lyder et udpluk af opslaget, hvis fulde længde man kan læse herunder.
Men det er slet ikke Københavns Kommunes opgave at blande sig i, hvad kommunens forældre taler med deres børn om.
Det mener Tom Jensen, der er chefredaktør på avisen Berlingske og bor i København:
- Det er lidt det der med, om man fundamentalt stoler på, at borgerne kan varetage deres liv selv, eller om der skal stå nogen og rådgive helt ned i detaljen, hvordan vi bør opføre os over for hinanden, siger han til TV 2 Lorry, efter at have skrevet kritisk om opslaget på Twitter.
- I virkeligheden er det jo en måde at udøve magt på at sige, at der er bestemte ting og bestemte ord, man ikke må bruge, fordi nogen har tillagt dem en bestemt værdi, og det synes jeg ikke er en kommunal opgave. Det er som udgangspunkt en forældreopgave, fastslår Tom Jensen.
'Stille piger' og 'drengepiger'
Kampagnen fra Sex & Samfund gik i luften i forbindelse med Uge Sex, der som altid foregår i, ja, uge 6.
Et af hovedbudskaberne er baseret på en ny rapport, som Sex & Samfund netop har lanceret, som viser, at man påvirkes af forventninger til, hvordan en ’rigtig’ pige og en ’rigtig’ dreng er, meget tidligt i livet, skriver Sex & Samfund i en pressemeddelelse.
Lene Stavngaard, national chef i Sex & Samfund, om årets Uge Sex tema:
- I Danmark lever vi populært sagt på en ligestillingsløgn, der betyder, at vi går rundt og tror, at vi har ligestilling, og at alle køn har lige muligheder. Men faktum er, at der er forskel på, hvilke muligheder børn og unge har afhængigt af deres køn.
- Med andre ord, vi er slet ikke i mål med ligestilling, og hvis vi ikke ændrer på det, vokser vores børn op i en verden, hvor der stadig er forventninger, til hvordan en rigtig dreng og en rigtig pige er, og hvor deres køn kan være en begrænsning for, at de kan blive den, de gerne vil.
Det sker blandt andet, når piger kaldes 'stille piger' og drenge kaldes 'stærke drenge', lyder det fra foreningen.
Men ifølge Tom Jensen skal man ikke tillægge ord så stor betydning:
- Der er også nogle strømninger, der går ud på, at der er bestemte ord, man ikke må bruge, fordi de bliver tillagt ekstremt meget værdi, og der hælder jeg altså til, at man skal også passe på med at overdrive det med, at ord skaber så meget virkelighed, at man skal lade være med at bruge en hel masse ord, siger han.
Det er fint, at de påpeger ting, der reelt er et problem. Man skylder de børn, der bliver ramt af de ord, at tale om det hjemme i familierne
Forældreorganisation bakker op om kommunes opslag
Chefredaktørens holdning er Maja Hvidfelt Håkansson ikke enig i. Hun er forperson for Københavns Forældreorganisation.
- Det er vigtigt, fordi det fylder. Ord er med til at skabe den virkelighed, vi bevæger os i, så hvis vi ikke er opmærksomme på, hvad vi siger til hinanden, så kommer vi til at skabe en virkelighed, vi ikke ønsker, siger Maja Hvidfelt Håkansson.
Forpersonen mener heller ikke, at kommunen går over stregen i deres opslag på Facebook og tilhørende opfordring til forældre i Københavns Kommune:
- Jeg synes, det er fint, at de påpeger ting, der reelt er et problem. Man skylder de børn, der bliver ramt af de ord, at tale om det hjemme i familierne. Du kan ikke have et samfund uden at tage stilling til andre mennesker, siger hun.
Adspurgt hvem det er, der bliver såret over ord som drengerøv, drengepige og mandehørm, svarer Maja Hvidfelt Håkansson, at det er de børn, der ikke føler, at de passer ind i kategoriseringen af "drengepiger" og "drengerøve."
- Det er nye tider, børnene vokser op i. Selv jeg er nogengange i forstokket i de ord, jeg bruger, men jeg hilser det her velkomment, og jeg synes, vi skal lære af det. De unge har ret i, at det betyder noget, og det er dem, jeg hører, er gode til den her debat, siger hun.
Københavns Kommune: Vigtigt at tale om
Kommentarsporet under Københavns Kommunes opfordring til forældrene er fyldt op med borgere, der mener som Tom Jensen.
Kommunen skal ikke blande sig, skriver flere på det sociale medie, hvor der også lyder en kritik af, at kommunen finansierer Sex & Samfunds kampagne.
Sprog skaber virkelighed. Derfor skal vi også tale om sproget og de ord, vi bruger
TV 2 Lorry har spurgt Københavns Kommune, hvordan de forholder sig til kritikken. Katrine Schjønning, der er folkesundhedschef i kommunen, ønsker ikke at stille op til interview, men har i stedet sendt et skriftligt svar.
- Vi har stadig klicheer og stereotyper hæftet på opfattelsen af køn, og her spiller sproget en stor rolle. Sprog skaber virkelighed. Derfor skal vi også tale om sproget og de ord, vi bruger, og det er netop det, som Sex og Samfunds kampagne opfordrer os til, lyder et udpluk af svaret, hvis fulde længde, du kan læse herunder.
Københavns Kommune forholder sig ikke direkte til kritikken om, hvor meget kommunen kan og må blande sig i, og svarer altså ikke på Tom Jensens kritik - eller kritikken fra røsterne i kommentarsporet.
Læs Københavns Kommunes fulde svar
- I Københavns Kommune arbejder vi for, at der skal være plads til alle – det følger bl.a. af den LGBTI+-politik, som Borgerrepræsentationen har vedtaget. Og derfor bakker vi op om kampagnen fra Sex & Samfund, som vi i øvrigt anser for en vigtig og troværdig stemme i debatten om ligestilling og kønspolitik.
- Sex & Samfunds kampagne sætter fokus på, hvordan vi som samfund kan blive bedre til at give plads til, at alle børn og unge har mulighed for at være lige præcis dem, de er. Vi har stadig klicheer og stereotyper hæftet på opfattelsen af køn, og her spiller sproget en stor rolle. Sprog skaber virkelighed. Derfor skal vi også tale om sproget og de ord, vi bruger, og det er netop det, som Sex og Samfunds kampagne opfordrer os til.
- Når der stadig er stereotype forventninger til, hvordan piger og drenge skal opføre sig, så betyder det for nogle børn og unge, at de skal leve med at føle sig forkerte, fordi de ikke passer ind i stereotypen. Derfor er det vigtigt, at vi har en debat om kønsopfattelser og -forventninger, fordi det kan være med til at forebygge mobning og følelsen af ikke at være inkluderet eller være en ligeværdig del af samfundet – og det er netop det, som Sex & Samfunds kampagne opfordrer til. Man kan læse kommunens LGBTI+-politik her.
- For hele Sex & Samfunds Uge Sex-kampagne med i alt tre film er der sat et max på 5000 kr. til deling på hhv. Facebook og Instagram fra Københavns Kommunes side. Pengene kommer fra øremærkede midler til seksuel sundhed i Københavns Kommune. Alle øvrige udgifter til kampagnen er afholdt af Sex og Samfund.
