Fredag eftermiddag gik jeg hjem fra børnehaven med min 3-årige søn i hånden.
Strækningen er cirka 300 meter, så det er hurtigt klaret, men vi nåede alligevel at runde flere af livets store spørgsmål.
- Hvor langt er det egentlig op til Saturn? Øhhh, det må vi lige slå op, når vi kommer hjem….
- Hvorfor går det her nedløbsrør ikke ned i kloakken? Tja, det ved jeg ikke lige…
- Hvorfor er det mormor, der har født dig? Jo, det er jo fordi, hun er min mor…
Han står og tisser op ad vores hegn, forklarede jeg drengen.
Undervejs i spørgsmålsstrømmen blev vi overhalet af en lettere fortravlet mand.
- Hvorfor var det nu, at dinosaurerne uddøde? Øhm, det var vist noget med en meget stor eksplosion eller en meteor. Det må vi også lige slå efter…
- Hvad laver manden?, spurgte min søn så lettere forundret.
Endelig et spørgsmål jeg kunne svare helt korrekt på.
Den fortravlede mand stod simpelthen midt på åben gade, med ansigt og krop vendt mod vores hegn, foruroligende tæt på vores port, med skrævende ben og åben gylp og sendte en lang, gylden og dampende stråle mod brandhane og træværk.
- Han står og tisser op ad vores hegn, forklarede jeg drengen.
- Hvorfor gør han det?, replicerede den 3-årige.
Og hvad skal man så svare på det spørgsmål?
Fordi han er klam og egoistisk, og ikke tænker på, at det kommer til at stinke i flere dage efter.
- Fordi han er klam og egoistisk, og ikke tænker på, at det kommer til at stinke i flere dage efter.
- Fordi han nok ikke kunne holde sig længere.
- Fordi han er dårligt opdraget.
- Fordi mænd og kvinder er forskellige og har anderledes grænser for, hvad man kan tillade sig.
- Fordi han er ligeglad med at forbipasserende kan se hans forplantningsorgan, når han står der og tisser.
- Fordi han er måske på vanddrivende medicin.
- Fordi han er hensynsløs og helt ligeglad med, hvad andre mennesker ser og tænker.
Ja, mulighederne var mange, og jeg kan faktisk ikke huske, hvad jeg mumlede som svar. Jeg var mere interesseret i at få gelejdet barn og mig selv ind ad porten, uden at jokke i urinen, der irriterende nok flød ud på asfalten.
Inden porten klappede i, nåede jeg at sende et skulende blik til manden, der som det mest naturlige i verden lynede op og lige tørrede den ene hånd af i bukserne.
Inden porten klappede i, nåede jeg at sende et skulende blik til manden, der som det mest naturlige i verden lynede op og lige tørrede den ene hånd af i bukserne. Han var godt tilfreds og tydeligvis lettet.
Åh suk, altså! Hvor klamt kan det egentlig blive?, tænkte jeg for mig selv.
Nå, men solen skinnede, og min arving og jeg besluttede at blive lidt i vores have og hoppe på trampolin.
Hurtigt blev alt om urinerende mænd og flydende tis glemt. Weekenden var på vej, og alt var godt.
Lige indtil min 3-årige sagde de velkendte fire ord:
- Mor, jeg skal tisse!
Helt uden at tænke videre over det, sagde jeg:
- Så må du går over at tisse op ad træet, jeg orker ikke at gå op på 4. sal nu.
Hvad fanden er det, jeg lærer min søn? At det er okay at tisse i fuld offentlighed?
Og lige der - ved synet af endnu en urinstråle og et sæt skrævende hankøns-ben, blev jeg ramt af en rædselsfuld åbenbaring.
Hvad fanden er det, jeg lærer min søn? At det er okay at tisse i fuld offentlighed?
Det er jo ikke første gang, han har tisset op ad andelsforeningens birketræ. Han har også tisset på lygtepæle på parkeringspladser. På buske, i grøfter og på rastepladser. Han har sågar tisset ned i en rist på en åben gågade midt i Sverige og på et diskret hjørne af Bauhaus i Glostrup.
De fleste småbørnsforældre kan sikkert genkende den enorme desperation, både barn og man selv kan føle, når bleen er lagt på hylden, og pottetræningen er gennemført, og så tissetrangen melder sig, de mest uheldige steder.
Så er det, man drømmer om at have Supermans røntgensyn, så man kan gennemscanne en bygning for et ledigt toilet.
Og jeg har mere end én gang kødvibrerende sprintet igennem et storcenter med drengen på hoften i en desperat jagt på et vandkloset – kun for at opdage, at jeg ikke var hurtig nok, og i stedet bredte der sig en varm, fugtig fornemmelse ned langs min krop.
Det er så mange glæder ved forældreskabet, dette er ikke en af dem!
Nå, men tilbage til det tiltissede birketræ og min åbenbaring.
For det er jo forældrenes skyld, at voksne mænd pisser alle steder og synes, at det er da helt i orden.
Vi lærer jo vores små nuttede drengebørn, at det må de godt. Det er jeg da godt i gang med selv at gøre med mit barn.
Og det er kun drengene, der får lov. De veninder jeg har med piger, lader dem ikke strinte alle steder.
Så hvorfor gør drengeforældrene det?
Min dreng skal ikke vokse op og blive en mand, der som det naturligste i verden står og pisser ad op et rækværk.
Det er der ligesom tradition for? Fordi det er utroligt nemt, drengene har allerede en naturligt frembragt aftapningshane? Jeg ved det faktisk ikke.
Men jeg ved, at det skal slutte nu!
Min dreng skal ikke vokse op og blive en mand, der som det naturligste i verden står og pisser ad op et rækværk og efterlader en syndflod stinkende urin på gaden, som andre så må skræve over.
Det slutter i dag – birketræet får en velfortjente pause, og løbeturen op til 4. sal og toilettet vil kun gøre mig godt.
Med venlig hilsen
Christina Gerion - mor til en dreng, som kun tisser på toiletter fra nu af
og journalist på TV 2 Lorry
