Josefine må ikke besøge sin mormor på plejehjem - nu skyper de i stedet

Hos Ok-Fondens plejehjem opfordrer de personalet til at hjælpe de ældre med at snakke med deres pårørende over digitale medier.

- Hej mormor. Hvordan går det?

Under normale omstændigheder ville gymnasieeleven Josefine Storgaard besøge sin mormor på plejehjemmet Arendse på Østerbro et par gange om ugen.

Men nu må de nøjes med en snak over Skype.

Det er en ny form for digital kommunikation, som flere plejehjem er begyndt at tage i brug for at beskytte deres sårbare beboere.

På plejehjemmet Arendse og mange andre plejehjem i vores sendeområde er besøg fra familie og andre pårørende forbudt på grund af faren for smitte med coronavirus.

Josefine Storgaards mormor bor på plejehjemmet Arendse og må ikke få besøg fra sine pårørende under corona-krisen.
Josefine Storgaards mormor bor på plejehjemmet Arendse og må ikke få besøg fra sine pårørende under corona-krisen.
Foto: TV 2 Kosmopol

Josefine Storgaard besøger ellers ofte sin mormor, men nu følger hun også selv regeringens råd om at blive indendørs. Videosamtaler over Skype hendes eneste mulighed for at kontakte sin bedstemor:

 - Jeg plejer at besøge hende et par gange om ugen, så det er lidt mærkeligt ikke at se hinanden i så land tid, siger hun.

Personale hjælper med digital kontakt

Bedstemorens plejehjem er et af i alt 16 plejehjem, som er drevet af OK-Fonden.

OK-Fondens direktør Ulrik Ahrendt-Jensens egen mormor sidder på ét af de plejehjem, og han snakker også med hende via et video-opkald.

OK-Fonden har pålagt personalet på alle deres institutioner at etablere digital kontakt med beboernes omverden såfremt det er muligt.

Direktør Ulrik Ahrendt-Jensens egen mormor er på plejehjem, og han skal også skype med hende.
Direktør Ulrik Ahrendt-Jensens egen mormor er på plejehjem, og han skal også skype med hende.
Foto: TV 2 Kosmopol

- Vi ved, at det kan være frustrerende for både de pårørende og vores beboere, at de ikke kan have kontakt med hinanden i de her tider, så vi gør, hvad vi kan for at etablere kontakt. Det er enten per traditionel telefon eller elektroniske medier som Facetime og Messenger, siger han.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til besøg på plejehjem og hospitaler:

Sundhedsstyrelsen anbefaler at styrke hygiejnen ved besøg, at pårørende der er syge eller har symptomer ikke bør komme på besøg, og besøgende ikke bør opholde sig på fællesarealer.

 

Hvornår må jeg besøge mine pårørende, der er indlagte eller på plejehjem?

Hver kommune og region udmelder konkret, hvordan de udmønter de generelle anbefalinger fra sundhedsmyndighederne. Det kan afhænge af hvilke muligheder, der er det pågældende sted.

 

Jeg har et døende familiemedlem – må jeg ikke være der den sidste tid?

Jo, der er ikke tale om et forbud mod at besøge sine pårørende. Formålet er at begrænse besøg, der kan udskydes.

 

Hvis jeg er forkølet, skal jeg så holde mig fra plejehjem og sygehuse?

Ja.

 

Vil der stadig være medarbejdere til at passe mine pårørende?

Ja, personalet på sundheds- og ældreområdet skal ikke sendes hjem.

 

Kilde: Politiet og Sundhedsstyrelsen


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik