"Jeg er bange for, at mænd er ved at blive totalt overflødige"

Stoiske, græske statuer.

Sådan beskriver Sebastian Lynggaard den rolle, han oplever, at mange mænd spiller for at passe ind.

Det handler om at undgå at fejle, frem for at give noget af sig selv, mener han.

- Mandeidealet er lige så klichéfyldt, som det er uopdateret. Og det interessante er jo, at der er ufatteligt få af os, hvis vi er ærlige over for hinanden, der lever op til det ideal, siger han.

- I virkeligheden er der jo lige så mange måder at være mand på, som der er mænd. Og det er det, vi skal vise.

Og det er, hvad han opfordrer til, at vi bruger Mændenes Internationale Kampdag til.

Kringelkroge og nuttede dyr

Mange kender formentligt Sebastian Lynggaard som 'Herlige Svend'. En profil med knap 79.000 følgere på Instagram, der poster satirebilleder af søde dyr, anført af mere eller mindre hårdtslående budskaber.

For ham er det en måde at vise, hvem han egentligt er. At han i virkeligheden er ”pisseunderlig” ... og det er hans egne ord og ikke mine! 

- Vi har alle sammen sådan nogle mærkelige kringelkroge i vores hjerner; en af mine er den her meme-konto. Jeg har brugt pinlige mængder tid på at klistre memes sammen med små dyr. Og det er jo den måde, jeg viser, hvad jeg er for en, forklarer han.

Og netop det at turde at vise, hvem man i virkeligheden er, det er noget af det, som Sebastian Lynggaard håber, at kunne inspirere endnu flere mænd til at gøre:

- Jeg tror på, at vi mænd vil gøre alle andre mænd en tjeneste, hvis vi er mere åbne. Hvis vi fortæller om vores små, mærkelige skavanker og krøller, siger han.

”Luk nu røven, det går fint”-afvisningen

Vi befinder os på Thorvaldsens Museum i København i anledning af Mændenes Internationale Kampdag.

Og det er naturligvis ikke helt tilfældigt.

- For mig repræsenterer de her statuer en diskussion om forbilleder. For hvem fanden er vores forbilleder egentlig nu?

Sebastian Lynggaard slår ud med hænderne mod de tårnhøje stenmænd, der omgiver – og nærmest nedstirrer – os.

- Det her havde vi dengang, men hvad har vi nu? Hvem er vores mandlige, følelsesmæssige forbilleder?

Han håber, at Mændenes Internationale Kampdag kan blive en anledning til at spørge mændene, hvem de egentlig er, og hvordan de har det. Og til at insistere på et ærligt svar.

- Jeg kunne godt tænke mig, at vi rakte ud til hinanden for at spørge, om vi egentlig er okay. Og at vi ikke tager til takke med at blive afvist på den der ”luk nu røven, det går fint”-måde. Man må ikke sige, at det går fint. Man er nødt til at forlange en uddybning, så vi lærer hinanden at kende, siger han.

Så højt, at det runger i de høje, bemalede lofter, må man forstå. 

Det lyder lidt som om, du har et ret ensidigt syn på mænd; nærmest som hulemænd, der ikke kan tale om følelser, og hvis samvær er meget overfladisk. Risikerer du ikke, at det bliver for unuanceret?

- Det er jo det, der er problemet. Jeg taler om, at vi kan se i statistikkerne, at der er et problem for mænd. Og så bliver reaktionen, at ”jeg har ikke gjort noget forkert, så det må være nogle andre”. Men der er en idé i at tale om, at vi har en del af et ansvar for at gøre tingene bedre i fremtiden.

- Vi skal bruge den her dag til at minde hinanden om, hvad vi egentlig kan af positive ting.

Hvad kan I?

Han tøver. Længe.

- Jamen, det skal vi jo finde ud af.

Han er stille i nogle sekunder, før han fortsætter.

- For ærlig talt, altså… det kan sgu godt være lidt svært at se.

Han mener, at mænds fremtidige rolle er til revision. Og at den kan være positiv og konstruktiv. Men at det er op til mændene selv at tage kampen:

- Vi har chancen for at udvide den kasse, vi har lavet til vores kønsideal. Men vi er nødt til at tale om det for at finde ud af, hvordan vi skal være i fremtiden, og hvilke fyre, vi vil have, at vores sønner skal være. For der kommer ikke nogen og fortæller os, hvordan vi skal være. Det skal vi selv finde ud af, understreger han.