Jakobs gåture er ved at blive en populær motionsmagnet

Jakob Amsgaard startede med at gå med en kammerat - nu følges han af tusinder. I dag blev der gået 17 kilometer i København.

Først var de to - og så blev de rigtig mange. I sommeren 2018 gik Jakob Amsgaard sammen med sin kammerat Peter Roskjær den lange tur fra København til Helsingør. Bare sådan for sjovs skyld. Og da de året efter havde oprettet en tilsvarende tur som Facebook-begivenhed fik de følge af mange - rigtig mange.

I dag gjaldt det en 17 kilometers gåtur i København - igen bare sådan for sjov.

Men det er jo sundt at gå. Og måske derfor deltog flere end tusind mennesker i dagens tur, der startede på Trianglen på Østerbro, gik over Indre By til Holmen og Refshaleøen via Lille Lange Bro - og her ventede turens måske største udfordring: Amager Bakke.  Affaldsanlægget og den kunstige skibakke byder på en voldsom stigning - med en fantastisk udsigt som belønning.

Samtale og relation

- Da min kammerat og jeg gik første gang i 2018 havde vi en masse gode samtaler undervejs. Nu er det blevet stort - men deltagerne siger, at man kan gå og tale med alle typer mennesker, og det skaber relationer på tværs af alle samfundslag. Det er så sjældent at vi mødes i store, simple fællesskaber i dag. Vi sidder med vores små ensomhedsmaskiner - her kan man i stedet mødes med en masse andre mennesker, forklarer turens arrangør, Jakob Amsgaard.

Sidste år arrangerede han en tilsvarende tur, og den fik hele 2.000 deltagere. I sommer gjaldt det så den store tur til Helsingør, og her deltog ikke mindre end 5.000 vandrere.

Siden er det blevet til adskillige ture - og noget tyder på, at den gående folkebevægelse fortsætter sin march. For Jakob Amsgaard bebuder, at den 16. maj er der afgang fra København til Helsingør igen.

Den tur er noget længere end dagens 17 kilometer - her skal deltagerne nemlig gå hele 45 kilometer. Mange, der er udstyret med en smartphone, som måler deres færden, har som ambition at skulle gå  10.000 skridt per dag. Der er vist garanti for, at hvis man deltager i en af Jakob Amsgaards gåture, så når man målet - så rigeligt endda.

Turen gik også over Lille Langebro - Københavns nyeste bro for cyklister - og fodgængere.
Turen gik også over Lille Langebro - Københavns nyeste bro for cyklister - og fodgængere.
Foto: Anna Clara Ingemann / TV 2 Lorry

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Bagsværd rostadion

Dødsstød til prestigeprojekt? Kommuner trækker stikket til nyt rostadion

Lynetteholmen ny tegning af Lynetteholm, som man forestiller sig, at den øen vil se ud under anlægsfasen.

playEkspert: Lynetteholm stormflodssikrer ikke København

20190208-171140-2-1920x1281we

playKøbenhavnsk V-borgmester kalder regeringens sommerpakke et plaster for hovedstaden

Handicapparkering

Fra juli får du ekstra smæk for at holde her

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere