Ikonisk café lukker: Nu sælger de ud af alt inventar

Det er slut med Café Norden, men nu kan du få et stykke af den kendte café med hjem i din stue.

Var det noget med nogle nye lamper, mangler du nogle glas eller har du altid drømt om at få et stykke af Café Norden i dit hjem?

Så er det nu, du skal slå til.

Tirsdag klokken 12 slår den ikoniske café dørene op, selvom de egentlig er lukket.

Det gør de, fordi de sælger ud af inventaret. Det skriver Café Norden på facebook.

28 år har caféen været et trækplaster med sin beliggenhed på Amagertorv lige over for Storkespringvandet.

Lukker efter 28 år

Men 1. december kunne Flemming Holm Knudsen bekræfte over for TV 2 Lorry, at det var slut.

'Fra nær og fjern. Vi lukker Café Norden. 28 år i Dronningens København tager vi med stolthed videre med i rygsækken,' lyder det.

'Vi har elsket at ligge i middelalderbyen, hvor der summer af glade mennesker, som elsker at nyde livet. Hjerteligt tak. Farvel og tak for kaffe', står der, når man går ind på Café Nordens hjemmeside.

Lukningen kommer i kølvandet på et corona-år, der i 2020 gav et underskud på knap 2,5 millioner kroner. Det efterlod en egenkapital dengang på knap 1,3 millioner kroner.

Nu er det tid til, at inventaret får liv andetsteds, og derfor kan du tirsdag måske gøre et kup. I hvert fald er der masser af muligheder, lyder det i opslaget:

'I varesortimentet har vi stole, lamper, glas, tallerkener, reoler, spejle og alt hvad Norden ellers har rummet.'

_

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik