Igen og igen: Hovedstadens Beredskab rykker ud til "blinde" alarmer

Det udgør næsten halvdelen af udrykningerne for Hovedstadens Beredskab, når brandalarmer ved en fejl aktiveres.

Det sker igen og igen. Sirenerne lyder og en eller flere brandbiler haster gennem hovedstadens gader. Men i rigtig mange tilfælde er det ikke-eksisterende brande, de kører ud til. For i cirka halvdelen af de tilfælde, brandbilerne sendes ud, så er der tale om en brandalarm, der er blevet aktiveret af noget andet en brand.

I døgnet onsdag til torsdag denne uge havde Hovedstadens Beredskab i sager, der er klassificeret som brand- og redning. Men de 14 kørsler viste sig at være til brandalarmer uden brand. Dagen efter - altså fra torsdag til fredag morgen, kørte beredskabet 21 gange - og de ti var såkaldt blinde alarmer.

- Men vi ser det faktisk som en helt almindelig del af vores produktion. Alarmerne er en nødvendig del af sikkerheden, der hvor de er installeret - også selv om det så viser sig i mange tilfælde, at der er tale om fejl, forklarer Tim Ole Simonsen, der er operationschef og indsatsleder i Hovedstadens Beredskab.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Næsten hver anden gang, Hovedstadens Beredskab rykker ud, er det til en blind alarm. Men der tages aldrig chancer, for der kan være tale om alvorlige brande som for eksempel her i Hyltebjerg Kirke.
Næsten hver anden gang, Hovedstadens Beredskab rykker ud, er det til en blind alarm. Men der tages aldrig chancer, for der kan være tale om alvorlige brande som for eksempel her i Hyltebjerg Kirke.
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Menneskelige fejl

Som regel er det ikke selve brandalarmen, der er noget galt med. Det er den måde,  folk opfører sig i nærheden af brandalarmer, som ender med blå blink og hurtigkørende brandbiler.

- Det er som regel en menneskelig faktor. Det kan være håndværkere, der støver eller laver røg, rengøringen, der får sprøjtet vand eller damp ud på brandmelderen - eller madlavning. Det er altid ejeren, der har ansvare, så hvis man for eksempel har inviteret håndværkere ind, så kan man overveje, om deres arbejde kan give en fejlalarm og eventuelt slå dele af anlægget fra, siger Tim Ole Simonsen.

quote Vi så da gerne, at der var færre af den slags kørsler til blinde alarmer, men når der er en alarm, så skal vi respondere på det på linje med alle andre meldinger

Tom Ole Simonsen, operationschef, Hovedstadens Beredskab

Og selv om der som regel er tale om en fejl, når alarmen går - så rykker brandbilerne ud alligevel. Er der tale om en kontorbygning, hvor folk typisk selv kan komme ud - eller som er tom for natten, så er det en enkelt brandbil med fire mand, der sendes. Er der derimod tale om et hospital, et plejehjem eller et andet sted, hvor folk ikke er så mobile, så er det en indsatsleder og tre brandbiler der dukker op.

- Vi så da gerne, at der var færre af den slags kørsler til blinde alarmer, men når der er en alarm, så skal vi respondere på det på linje med alle andre meldinger, forklarer Tim Ole Simonsen.

Koster en afgift

Og når de falske alarmer lyder, så er det ikke gratis. Tim Ole Simonsen fortæller, at Folketinget har givet beredskaberne mulighed for at opkræve en afgift på 6.000 kroner, når der er tale om en falsk alarm. Og den mulighed benytter Hovedstadens Beredskab sig af.

- I de senere år er antallet af kvadratmetre, der er dækket af brandalarmer vokset - men vi får heldigvis ikke flere falske meldinger af den grund. Formentlig fordi udstyret er blevet bedre. Før i tiden fik vi for eksempel mange brandmeldinger, hvis det var tordenvejr - det gør vi ikke mere, forklarer han.

Masser af blinde alarmer

Skulle man nu blive bekymret for at blive ramt af en rigtig brand, mens Hovedstadens Beredskab er på vej ud til en blind alarm, så beroliger Tim Ole Simonsen.

- Vores beredskab er højt, og vi har ni brandstationer. Vi har en ret lav responstid på omkring seks minutter, så selv om vi er ude til noget, skal folk ikke for alvor vente i lang tid, hvis der går endnu en alarm, siger han.