Forestil dig en verden uden mobiltelefoner eller computere. Nej, vel?
Men havde det ikke været for fysikeren Niels Bohr og hans nyskabende idéer, ville den slags moderne teknologi måske ikke eksistere i dag.
- Den fysik, Niels Bohr lavede sammen med sine kolleger i et auditorium her på Blegdamsvej, har gjort, at stort set alle mennesker på kloden render rundt med tre millioner transistorer i lommen, nemlig en mobiltelefon, fortæller institutleder på Niels Bohr Institutet, Jan W. Thomsen med en vis stolthed i blikket.
Dét er der grund til at fejre.
I denne uge – med ét års coronaforsinkelse – markerede Niels Bohr Institutet sit 100-års jubilæum. For 101 år siden, den 3. marts 1921, åbnede Institut for Teoretisk Fysik, som det hed dengang, på Østerbro i København.
Med den berømte professor Niels Bohr i spidsen etablerede instituttet sig hurtigt som stedet at være for verdens bedste fysikere. Kloge hoveder valfartede til København og skabte i løbet af de næste årtier det ene gennembrud efter det andet.
Der er ekstremt meget interesse både fra industrien og forskningsverdenen i at udvikle kvantecomputere videre
En ny kvanterevolution venter
Den dag i dag, 100 år efter Niels Bohr og hans kolleger skabte kvantefysikken og dermed grundlaget for al moderne teknologi, er kvantebegrebet igen blevet et af videnskabens absolut varmeste emner.
Virksomheder verden over bruger enorme summer på at udvikle en såkaldt kvantecomputer, en helt ny type computer, som vil få nutidens kraftigste computere til at ligne kuglerammer. Og på Niels Bohr Institutet er de med helt i front i denne udvikling.
- En kvantecomputer, hvis den er stor nok, vil kunne løse problemer, som ligger langt ud over, hvad verdens største supercomputere vil kunne løse, fortæller Morten Kjærgaard, adjunkt på Center for Quantum Devices på Niels Bohr Institutet, mens han viser rundt i laboratoriet blandt summende måleapparater og ekstremt kolde frysere.
- Her på stedet undersøger vi kvantematerialer og kvantebits til en fremtidig kvantecomputer. Dertil bruger vi store frysere, som køles ned til -273,1 grader, det vil sige koldere end det ydre rum. Derinde kan vi installere små kvantechips, som vi bruger til at måle kvantefænomener.
Perspektiverne er selvsagt store, og kvantecomputere spås at kunne revolutionere blandt andet medicinalindustrien og energisektoren, ligesom kvanteteknologien vil kunne bruges til at skabe en 100 procent sikker kryptering - umulig for hackere at bryde.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Amerikansk udenrigsminister kom på besøg
Derfor oplever man i disse år et regulært kapløb om at blive de første til at udvikle den revolutionerende teknologi.
- Inden for de sidste fire-fem år er der sket en eksponentiel stigning i antallet af firmaer og forskningsgrupper, der arbejder på det her felt. Der er ekstremt meget interesse både fra industrien og forskningsverdenen i at udvikle kvantecomputere videre, fortæller Morten Kjærgaard.
Sidste sommer blev det helt tydeligt, hvor varmt et emne kvantecomputere er.
Under et ellers meget kort visit i København valgte den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, at lægge vejen forbi kvantelaboratoriet på Niels Bohr Institutet.
- Antony Blinken kom grundlæggende for at se, hvordan state-of-the-art forskning i kvanteteknologi og -computere kan se ud. Det var et sjovt besøg, for Blinken har jo et kæmpestort entourage med sig, så vi sad bænket her, klar til vise, hvad vi arbejder på, og imens var der så et stort følge af diverse embedsmænd. Så det var virkelig en meget sjov dag på kontoret, griner Morten Kjærgaard.
I anledning af jubilæet har Søndagsmagasinet besøgt laboratorierne på Niels Bohr Institutet. Se mere om kvantecomputere, atomure og fjerne galakser her.
