Hver tredje københavner føler sig stresset: Nu vil politikere vil nedbringe ventetid til behandling

Flere og flere borgere slås med folkesygdommene stress, depression eller angst.

I den netop offentliggjorte sundhedsprofil for Region Hovedstaden bliver der endda sat tal på hovedstadens psykiske helbred – og her står det klart, at mange københavnere slås med angst, stress, depression og ensomhed.

En ud af 10 har depressive symptomer, hver tredje københavner føler sig stresset, og en ud af syv oplever vedvarende ensomhed.

Særligt mange unge er hårdt ramt, hvor to ud af fem i alderen 16-34 år føler sig stresset, mens en ud af seks i aldersgruppen føler sig ensomme, viser sundhedsprofilen.

Den slags kan mærkes i det kommunale regi, hvor rekordmange københavnere i alle aldersgrupper henvises til Sundheds- og Omsorgsforvaltningens Center for Mental Sundhed.

Årligt modtager centret omkring 4.350 henvisninger – men centret har kun kapacitet til omkring 2.300 forløb.

Det skaber en flaskehals, og derfor er ventetiden på at komme i et forløb gennem centret helt op til fire måneder.

Flere penge skal nedbringe ventetid

Men sådan skal det ikke være mere. Derfor har partierne bag budgettet i Københavns Kommune fundet 1,9 millioner kroner i den såkaldte overførselssag, hvor overskuddet fra sidste års budget skal fordeles.

Og nu står det klart, at en del skal gå til at nedbringe ventetiden, oplyser Københavns Kommune i en pressemeddelelse.

- Vores tilbud i København er en kæmpe succes. Desværre er det på en meget trist baggrund, for alt for mange københavnere har brug for hjælp. Behovet er kæmpestort, og det er kun vokset i en lang og hård tid med corona. Derfor er jeg glad for, at mine kolleger på rådhuset er med på at finde flere midler til området, siger sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF).

Den mentale velfærd er Radikale Venstres mærkesag i København, og derfor glæder Katrine Kildgaard, som er medlem af Sundheds- og Omsorgsudvalget for Radikale Venstre, sig over, at der nu kommer flere penge til området.

- Det har været en vigtig prioritet for Radikale Venstre at skaffe flere penge til at hjælpe byens unge. Vi skal have stoppet den mentale sundhedskrise, vi står i, og ventetiden skal ikke være så lang, at man risikerer at blive mere syg, mens man venter på hjælp.

- Derfor skal vi styrke de gode tilbud, vi allerede har, og jeg er rigtig glad for, at de øvrige partier på rådhuset har lyttet til radikales og SFs ønske og bakket op om at prioritere området, siger Katrine Kildgaard.

Hjælpen skal sættes ind tidligere

I det københavnske Center for Mental Sundhed har psykologerne succes med stress-, angst- og depressionsforløbene for unge og voksne.

Konkret medfører kapitalindsprøjtningen, at der bliver afsat midler til endnu 145 borgerforløb i 2022, som skal bidrage til at nedbringe ventetiden – 100 yderligere ungeforløb og 45 yderligere voksenforløb med gratis psykologhjælp og behandling.

Det kan dog kun lade sig gøre, hvis ikke antallet af henvisninger stiger væsentligt i samme periode.

Samtidig er det borgmesterens ønske, at man i kommunen bliver endnu skarpere på at sætte tidligt ind i psykiske sygdomsforløb.

På den måde mindskes risikoen for, at borgernes tilstand forværres og bliver til lange sygemeldinger fra uddannelse eller arbejde og tab af livskvalitet til følge.

- At sætte tidligt ind er netop dét, vi kan i kommunerne. Vi skal forebygge, så vi undgår, at problemerne opstår, i stedet for at reparere på dem, når de har vokset sig store. Og det er også billigere i længden, siger Sisse Marie Welling.