Omkring 160 ukrainske børn og unge under 18 år er nu endt i hovedstaden. Og på Københavns Rådhus er det vurderingen, at der hver dag ankommer et sted mellem 50 og 100 personer til København fra det krigsramte Ukraine.
Det tal stiller særlige krav til politikere og embedsfolk på Københavns Rådhus.
- Jeg har bedt om at få en daglig briefing, og vi har medarbejdere, der deltager i fora på tværs af forvaltningerne, så vi har en embedsstab, der følger al udvikling både i lovgivningen og i praksis fra Kommunernes Landsforening. De kan godt kalde det en taskforce, siger Københavns Børne- og ungdomsborgmester, Jakob Næsager (K).
Det store antal børn stiller særlige krav til kommunen. For børnene skal i skole eller institution.
- Det er utroligt forskelligt, hvad behovene er, og vi må møde den enkelte familie og det enkelte barn der, hvor det er. Nogle kommer med en traumatiseret baggrund og grimme oplevelser, og så er de jo ikke klar til vuggestue eller skole de første dage. Andre er taget af sted og er mere mentalt klar til, at der skal ske noget i den periode, de er i Danmark, siger Jakob Næsager.
Seks uger, seks måneder - eller seks år?
Han siger videre, at Københavns Kommunes måde at håndtere flygtningestrømmen på afhænger af, hvor mange der kommer, og hvor længe de skal opholde sig her i landet.
- Hvis det er seks uger, skal vi gøre et. Er det seks måneder, så skal vi gøre noget andet - og er det seks år, så noget helt tredje, lyder det fra borgmesteren.
Kommunen arbejder nu på, at pædagoger kan tage sig af de yngste, så de ikke skal sidde hele dagen på hotelværelser.
Nogle af de ukrainske børn kommer fra byer, hvor skolen stadig fungerer - og her vil de kunne deltage digitalt i undervisningen. Endelig skal andre børn placeres i modtageklasser, der gør dem klar til at gå i en almindelig københavnsk folkeskole.
- Der har vi ledig kapacitet, siger Jakob Næsager.
I Københavns Lærerforening forbereder man sig også og gør opmærksom på, at der er brug for en særlig indsats.
Formanden for Københavns Lærerforening, Katrine Fylking, opfordrer til, at man bruger en modtagemodel, hvor det enkelte barn skal vurderes grundigt i forbindelse med skolestart.
- Vi skal tage godt imod børnene i København. Det er vigtigt, at hvert enkelt barn bliver vurderet og sprogscreenet grundigt, i forhold til hvilket skoletilbud barnet skal have, siger Katrine Fylking ifølge Københavns Lærerforening.
Særlige modtageklasser til børnene
Hun påpeger, at børnene efter den grundige screening skal gå i modtageklasser med lærere, der underviser i dansk som andetsprog. Og så opfordrer hun Københavns Kommune til ikke at have for travlt.
- Det er vigtigt, at man kommunalt tager stilling til, hvordan man finder ressourcerne til denne opgave, så der følger de nødvendige ressourcer med til for eksempel at etablere flere modtageklasser og ansætte lærere. Det er vigtigt, at man ikke skynder sig for at finde løsninger, men tager de rigtige beslutninger, siger hun ifølge Københavns Lærerforenings hjemmeside.
Onsdag vedtog Folketinget en særlov for fordrevne ukrainere. De kan nu hurtigt få en midlertidig opholdstilladelse og få skabt grundlag for en hverdag med skole, uddannelse og arbejde i Danmark.
Op til vedtagelsen havde omkring 3.000 ukrainere bestilt tid hos myndighederne, så de kan indgive ansøgning om opholdstilladelse.
