I tirsdags tog et forskningsteam på Rigshospitalet det første spadestik i ukendt jord – nemlig den psykiske belastning mennesker kan opleve i Covid-19 pandemien.
Forskningsteamet har på kort tid igangsat et studie, der skal klæde sundhedspersonalet på, så de kan hjælpe patienter og pårørende med at håndtere Covid-19 psykisk.
De vil undersøge, hvilke psykiske belastninger det medfører for både testede, smittede og pårørende at have corona tæt inde på livet.
Det sker ved, at forskerne indsamler 35 personer, som er i én af de tre grupper, til at blive interviewet omkring deres bekymringer ved Covid-19.
Seniorforsker Selina Kikkenborg Berg er professor og leder af forskningsenheden IMPACT ved Center for Hjerte-, Kar-, Lunge- og Infektionssygdomme på Rigshospitalet, og hun fortæller til TV 2 Lorry, at det psykologiske aspekt er særligt vigtigt.
- Vores sygeplejersker skal ikke alene være rustet til at give patienterne den fysiske sygepleje, men også svare på spørgsmål og give råd om, hvordan man som patient eller pårørende tackler sygdommen og de psykologiske reaktioner, oplyser hun.
Uvished skaber bekymring
Konsekvenserne af Covid-19 er en ukendt og ny situation for alle, og medfører for mange en konstant trussel på hverdagsliv, sundhed og økonomisk bekymring.
Det kan resultere i øget bekymringsniveau, der i sidste ende kan give angst, depression eller akutte stresssymptomer, fortæller Selina Kikkenborg Berg.
Det er især disse bekymringer og den frygt, som uvisheden har med sig, som forskningsteamet vil forsøge at forebygge inden for de næste måneder ved at videregive nogle generelle observationer fra deres forskning.
Resultatet af forskningen skal som udgangspunkt bruges af sundhedspersonalet, når de skal hjælpe patienter og pårørende.
- Vi skal tage os af hele mennesker. Det vil sige, at vi ikke bare behandler en sygdom. Det er mennesker, der kommer med en livssituation og er bange, og dem skal vi imødekomme, fortæller Selina Kikkenborg Berg.
Selina Kikkenborg Berg fortæller videre, at forskningsteamet håber, at de finder nogle generelle bekymringer, så de kan give nogle særlige anbefalinger videre til sundhedspersonalet omkring en typisk psykisk reaktion.
- Vi ved, hvor stor en betydning det har for, hvor hurtigt man kommer tilbage på arbejdsmarkedet, og hvor lang tid man føler sig psykisk ramt, hvis der bliver taget hånd om disse ting i rette tid, fortæller Selina Kikkenborg Berg.
Covid-19 er et ukendt territorium
Meget tyder på, at de ekstreme forandringer af samfundet forværrer eksisterende psykiske sygdomme og øger antallet af nye.
Det mener professor fra Aarhus Universitet, Søren Dinesen Østergaard i hvert fald. Han er selv i gang med at forske i, om man også kan blive psykisk syg af coronavirus.
Selina Kikkenborg Berg påpeger især, at de selvfølgelig er meget optaget af at få nogle raske mennesker ud på den anden side efter pandemien.
Hun fortæller videre, at hvis man er testet positiv eller er pårørende til en, der er indlagt med corona, så vil hun meget gerne interviewe pågældende, og de kan kontakte denne mail: Impact.Rigshospitalet@regionh.dk
Selina Kikkenborg Berg fortæller, at nedenstående anbefalinger fra WHO er dem, som forskerne videreformidler til deres sundhedspersonale, indtil de selv har indsamlet data på området.
Og det er også råd, som alle andre kan gøre brug af.
Gode råd om mentalt velvære under COVID-19-pandemien:
- Begræns adgangen til nyheder og information, der gør dig nervøs. Opdaterer dig via kanaler, du har tillid til, en eller to gang om dagen, så det ikke fylder hele dagen.
- Vis empati over for alle personer som er smittet med COVID-19. De har ikke gjort noget forkert, og de fortjener støtte, medfølelse og venlighed.
- Støt andre, for eksempel ved at tjekke op på, hvordan naboen klarer sig – via telefon eller sms.
- Tal om de positive historier om dem, der kommer sig efter COVID-19.
- Anerkend sundhedsarbejdere og den rolle, de spiller for at redde liv.
- Ældre og kronisk syge bør have en plan for, hvordan de får praktisk hjælp, hvis det bliver nødvendigt – såsom at ringe til en taxa, få mad leveret og anmode om lægebehandling.
- Lav enkle fysiske øvelser derhjemme for at bevare funktionsniveauet og reducere kedsomhed.
- Oprethold regelmæssige rutiner så meget som muligt.
