”Hun havde en sød udstråling” – På Toves plejehjem mindes de den engelske dronning

På plejehjemmet Slottet i København har de aflyst den sædvanlige krea-dag for at følge med i dronning Elizabeths bisættelse.

På plejehjemmet Slottet i København har man i dag samlet beboerne for at følge med i bisættelsen af dronning Elizabeth.

Der er dækket op med det guldrandede porcelæn i dagens anledning, og ud over kaffe og kage på bordet, så er der også strøet udprintede billeder af dronning Elizabeth og Storbritanniens flag, Union Jack, ud på den sølvfarvede velourdug i opholdsstuen.

Det blomstrede porcelæn med guldkanter kommer kun frem til særlige lejligheder.
Det blomstrede porcelæn med guldkanter kommer kun frem til særlige lejligheder.


- Det gør vi for at lave noget lidt anderledes ud af en aktuel begivenhed. Og så er det hyggeligere, at de kan se det sammen her, end at de sidder alene på deres værelser, siger Tina Sparrebohn fra Slottet.

”Vi er jo næsten lige gamle”

En af de beboere, der har taget plads foran den store tv-skærm er Tove Kirsten Andersen, der er 90 år gammel.

Tove Kirsten Andersen er vokset op med en mor, der gik meget op i kongehuset.
Tove Kirsten Andersen er vokset op med en mor, der gik meget op i kongehuset.

Hun har altid haft et godt indtryk af dronning Elizabeth.

- Jeg har jo ingen ide om, hvordan hun var, for jeg har jo aldrig talt med hende. Men jeg kunne godt lide hende, hun havde en sød udstråling, lyder det fra Tove Kirsten Andersen.

quote 96, det er en flot alder. Hun har jo altid været der

Tove Kirsten andersen

Med sine 90 år, så er Tove Kirsten Andersen næsten jævnaldrende med den afdøde dronning. 

- 96, det er en flot alder. Hun har jo altid været der, lige siden jeg var en lille pige. Jeg går nu ikke så meget op i kongehuset, men jeg har heller ikke noget imod dem. Men min mor gik meget op i kongehuset. Hun talte i hvert fald meget om dem, siger Tove Kirsten Andersen.

På TV-skærmen dukker Kong Charles op. Først kan Tove Kirsten Andersen ikke genkende ham, men så bliver hun mindet om, at det er ham med de store ører.

- Dem har han nok måttet høre for. Han er også blevet gammel, siger hun. 

Lang TV-dag forude

I London er verdensledere og royale fra 200 lande samlet for at sige et sidste farvel til dronningen. Derudover er det britiske folk og tilrejsende også talstærkt tilstede i Hyde Park.

For beboerne på Slottet venter en lang tv-transmission forude. I et optog skal dronningens kiste fragtes fra domkirken Westminsister Abbey til Buckingham Palace for til sidst på eftermiddagen klokken 17.00 at slutte af med en mere privat gudstjeneste.

Det betyder, at der forrude for beboerne på plejehjemmet Slottet venter en lang dag foran tv'et.

Og det er langt fra givet, at alle beboerne kan holde koncentrationen så længe, siger Tina Sparrebohn. 

- Men så må vi jo trille dem tilbage, siger hun.




Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik