Hovedbanegården ramt af strømafbrydelse - kan vare flere timer

Man regner med at strømmen først er tilbage omkring klokken 21.00.

Opdatering
Clock21. nov 2022, kl. 18:52
Der skulle nu være lys på Hovedbanegården, oplyser DSBs pressevagt til TV 2 Lorry klokken 18.35. Ifølge Radius Elnet er fejlen dog endnu ikke udbedret.
Clock21. nov 2022, kl. 19:43
Strømmen skulle nu være tilbage hos 420 ud af de 650 ramte kunder, siger presseansvarlig hos Radius Elnet, Lasse Bjerre Sørensen til TV 2 Lorry. Præcis hvad der er årsag til strømafbrydelsen har endnu ikke været muligt at få svar på.

Der er strømafbrydelse på Hovedbanegården i København. Den har ramt perronerne og dele af Hovedbanegården ved Istedgade. Togdriften er ikke påvirket, oplyser DSB.

Strømafbrydelsen skyldes en højspændingsfejl, og lige nu er prognosen, at strømmen er tilbage klokken 21.00, siger presseansvarlig hos Radius Elnet, Lasse Bjerre Sørensen.

33
Foto: Presse-fotos.dk

- Vi mistede strømmen til omkring 650 mennesker omkring klokken 17.14, og det er grundet en højspændingsfejl.

- Fejlen er af en sådan karakter, at vi må have folk ind på stedet, og driftsfolk er på vej, siger han til TV 2 Lorry.

Han oplyser at udover Hovedbanegården så har strømafbrydelsen også ramt Bernstorffsgade, Colbjørnsensgade, Halmtorvet og Lille Istedgade.

Strømmen til infoskærmene er blandt andet gået.
Strømmen til infoskærmene er blandt andet gået.
Foto: Presse-fotos.dk

På Radius Elnets hjemmeside står der fortsat, at strømmen forventes at være tilbage klokken 19.30, men ifølge Lasse Bjerre Sørensen er den nyeste prognose altså klokken 21.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik