Hotel d’Angleterre aflyser årelang tradition

Det ikoniske hotel d'Angleterre i hjertet af København gør hvert et år et stort nummer af udsmykning og lystænding op mod jul, men traditionen fortsætter ikke i år.

Sådan så Hotel d'Angleterre ud i 2001. Foto: Bax Lindhardt - Scanpix

Der er stadig et stykke tid, før vinteren og julemåneden er over os, men alligevel har hotel d'Angleterre i København allerede nu valgt at aflyse den årlige traditionelle tænding af det stort opsatte julelys på hotellets facade.

Afsløringen af julepyntningen tiltrækker normalt mange mennesker på Kongens Nytorv, og det går ikke i en tid med coronasmitte, mener hotellets ledelse.

Læs også København overskrider kritisk coronagrænse

- Vi ser desværre ingen anden mulighed end at aflyse vores traditionelle lystænding i år. Vi har ventet lang tid med at træffe beslutningen, i håbet om at situationen ville ændre sig, men med de nuværende perspektiver, har vi ikke set en anden udvej, oplyser hoteldirektør Lucas Johansson i en pressemeddelelse.

Hotellets facade vil stadig blive pyntet op til jul, men det bliver ikke i samme omfang som normalt, og datoen for opsætningen vil forblive hemmeligholdt.

Selv om det nok er langt de færreste, der allerede nu er i julestemning, så har du her en mulighed for at se mange af de tidligere års julelys på det ikoniske luksushotel.

Læs også Arkiv-guf: Se Hotel d'Angleterres julelys igennem 23 år

 



Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik