Hofor til københavnerne: Dårlige varmekældre koster på varmeregningen

Halvdelen af alle varmecentraler i København kører langt fra optimalt. Hvert fjerde kører direkte dårligt. Det koster københavnerne tusindvis af kroner på varmeregningen.

Der kan komme langt mere og langt billigere varme i radiatorerne hos tusindvis af københavnere, hvis der kommer styr på varmekældrene i hovedstaden.

Sådan lyder meldingen fra Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, der leverer varme til hele Københavns Kommune, i en pressemeddelelse.

Ifølge Hofor er der penge at spare på varmen, hvis varmekælderen ellers fungerer ordentligt. Hvis varmeanlægget ikke virker ordentligt, trækker det ikke nok varme ud af fjernvarmevandet, og så bliver de varme radiatorer i lejligheden pludselig dyrere.

Derfor er der god grund til at se på anlægget.

- Mine kolleger og jeg kommer i mere end 1.000 varmekældre i København om året, og det er typisk de samme fejl, vi ser gå igen i dem alle, siger Carsten Nielsen, der er energirådgiver i Hofor.

Halvdelen virker dårligt

Hofor anslår, at op mod halvdelen af Københavns varmeanlæg kan optimeres, og at en fjerdedel ligefrem kører decideret dårligt.

quote Potentialet for at spare energi er stort

Ingo Valentin, projektleder for Energispring

Samtidig er det forhøjede energiforbrug også en CO2-belastning, som Københavns Kommune godt kunne være foruden, hvis målet om en CO2-neutral hovedstad skal nås.

Derfor er kommunen gået sammen med energiselskabet for at lave en række korte film, der gør opmærksom på de typiske fejl, der opstår i de københavnske varmekældre.

Videoerne giver også en række fifs til, hvordan fejlene kan løses.

- Så både behovet for at kigge sit varmeanlæg efter i sømmene og ikke mindst potentialet for at spare energi er stort, siger Ingo Valentin, der er Hofors projektleder for partnerskabet Energispring, i en pressemeddelelse.

Du kan se de 13 film, som Hofor og Københavns Kommune har lavet, ved at klikke her.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik