Højtaler-bil med anti-vaccine-budskaber fik påbud af politiet: Skru ned

Københavns Politi måtte tirsdag gå i dialog med føreren af en bil, der spredte højlydte anti-vaccine-budskaber.

Der kan herske uenighed om den såkaldte anti-vaccine-bils budskab.

Men hvad der tilsyneladende var komplet enighed om tirsdag eftermiddag, var, at selve budskabernes lydniveau var alt, alt for højt.

I hvert fald rykkede Københavns Politi tirsdag ud for at tage en snak med føreren af bilen, der normalt kører rundt og spreder opfordringen om ikke at tage imod coronavaccinen.

- De havde anmeldt en demonstration i dag, og de kørte rundt ad en rute og udbreder budskaber omkring covid-19. De holdt på Rådhuspladsen i dag, siger vagtchef ved Københavns Politi, Henrik Brix, til TV 2 Lorry.

Det fik dog flere naboer til Rådhuspladsen til at kontakte politiet, fordi de mente, at lydniveauet fra bilens højtaler var langt over, hvad der var rart at være i nærheden af.

- Lydniveauet så højt, at vi modtager flere klager over det, så vi kører ned og konstaterer så rigtigt nok, at det er for højt, og at det er til væsentlig ulempe for nabolaget, siger Henrik Brix.

De fremmødte politibetjente gik i dialog med den ansvarlige for larmen, og han fik et påbud om at skrue ned, forklarer vagtchefen videre.

- I god dialog sænkede han niveauet til noget passende. Der var ingen problemer, og folk kunne så få lov at bo og arbejde i fred omkring Rådshuspladsen, afslutter vagtchefen.

_

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik