Hjemmearbejde og børnepasning: Nu vil København også lade forældre slippe for betaling

Louise Nors Hansen og hendes kæreste har i en måned haft begge deres børn hjemme, samtidig med at de har forsøgt at passe deres arbejde.

Den seneste måneds tid har Louise Nors Hansen og hendes kæreste Claus haft deres døtre på seks og to år hjemme på grund af lukkede skoler og daginstitutioner under corona-krisen. 

Samtidig har de på skift forsøgt at passe deres arbejde, og det har ofte betydet et par timers ekstra arbejde, efter børnene er lagt i seng i om aftenen.

- Det har været virkelig hårdt. De første uger sov jeg ikke mere end fire timer om natten. Det kan man ikke holde til ret længe, siger Louise Nors Hansen, der er sundhedsfaglig konsulent i København, til TV 2 Lorry.

Men måske er der lys forude. Planen er nemlig, at Københavns Kommune onsdag genåbner 124 børnehaver og vuggestuer i kommunen. Det er cirka en tredjedel af alle institutioner, hvorefter det er meningen at resten skal følge trop de kommende dage.

- Nogle institutioner, blandt andet udflytterafdelinger, kan godt være lidt længere tid om at starte. Der er for eksempel store logistiske udfordringer med bustransport, så dem har vi ventet lidt med for at sikre, at vi kommer op i volumen fra start, siger Jesper Christensen (S), børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune, til TV 2 Lorry.

Refundering af betaling

Selvom kommunen forventer at alle institutioner er genåbnet i løbet af en uges tid, så vil der i første omgang ikke være plads til alle børnene, der plejer at gå i institutionerne - blandt andet fordi, at der stilles nye krav om mere plads til hvert barn.

På grund af den mulige pladsmangel og for at frigive pasningspladser er Københavns Kommune nu klar til at refundere forældrenes dagtilbudsbetalingen, hvis de i stedet fortsætter med at passe deres børn hjemme. Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse tirsdag aften. 

Tiltaget er inspireret af Gladsaxe Kommune. 

- Der er stadig mange forældre, der er hjemsendt, og derfor vil det være en stor hjælp, hvis flere af dem, der kan, holder deres børn hjemme lidt endnu, siger ​​​​​Jesper Christensen i pressemeddelelsen.

Skal opfylde kriterier

Samtidig skal de familier, der får mulighed for at sende deres børn i institution, opfylde en række kriterier.

- Det vil være nogle af de samme, som har været kendt fra nødpasning, siger Jesper Christensen og fortsætter:

- De borgere, som har brug for at passe deres arbejde for eksempel i kritiske situationer, eller som ikke er hjemsendt fra deres arbejdsplads, og som derfor ikke har mulighed for at passe deres børn, dem skal vi selvfølgelig kunne finde løsninger til.

Hvis antallet af institutionspladser i København viser sig ikke at række, vil kommunen udvide kapaciteten ved at bruge naboområder til institutionerne – for eksempel legepladser eller kulturhuse, der står tomme.

Hos Louise og Claus i Brønshøj er tanken om en måned mere med fuldtidsarbejde og to børn i hjemmet samtidig ikke umulig, men bestemt heller ikke optimal.

- Jeg vil virkelig gerne slippe for at skulle ud i det igen, men jeg har jo overlevet tidligere, og det kan jeg vel gøre igen, siger Louise Nors Hansen.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Coronavirus

Mette Frederiksen

Mette Frederiksen: Der kommer ændringer i vaccineprogram

gfnfgn

Akutberedskabet opfordrer borgere i Københavns nordvestkvarter til corona-test inden genåbning

gfnfgn

Udbrud af 'skrækkelig' mutation overrasker ikke beboere: - Ingen holder afstand

20070614-190907-5-1920x1284we

Fodbold-klubber i coronaoprør: "Smitten kan eksplodere"

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere