Hjemløse og udsatte, der er i særlig risiko, kommer foran i vaccinationskø

Mandag blev der opfordret til klarhed over de hjemløses plads i vaccinationskøen. Det er der nu kommet.

Hjemløse og socialt udsatte, der er i særligt stor risiko for covid-19, kommer til at høre under kategori 5 i myndighedernes vaccineplan.

Det fremgår en af pressemeddelelse fra Social- og Indenrigsministeriet.

I pressemeddelelsen er der lavet en nærmere beskrivelse af, hvordan forskellige grupper på socialområdet er prioriteret i forhold til en vaccine.

- Hjemløse og socialt udsatte samt mennesker med handicap, der er i særlig risiko for at blive alvorligt syge af covid-19, vaccineres som en del af kategori 5.

- Det sker ved, at en læge visiterer borgeren til at blive vaccineret som en af de første, står der i pressemeddelelsen.

I myndighedernes vaccineplan er der 12 forskellige kategorier. De er defineret ud fra en sundhedsfaglig vurdering af, hvordan man bedst beskytter de mest sårbare borgere og frontpersonale og samtidig sikrer, at smittespredningen bremses.

I planen er kategori 5 beskrevet som udvalgte personer med tilstande og sygdomme, som medfører særligt øget risiko for alvorligt forløb ved covid-19.

Tidligere har organisationen Gadejuristen oplyst til Berlingske, at hjemløse ville vaccineres som en del af kategori 10.

Kategori 10 er personer på under 65 år, som har tilstande og sygdomme, som medfører øget risiko for alvorligt forløb ved covid-19.

Socialborgmester i opråb

Udmeldingen fra ministeriet kommer efter socialborgmester i København, Mia Nyegaard (RV) og De Hjemløses Landsorganisation SAND efterspurgte, at netop udsatte rykkes frem i vaccinekøen.

- Får smitten fat på gaden, kan den sprede sig med lynets hast og videre ud i hele samfundet, lød det fra socialborgmesteren.

I weekenden blev der alene på ét enkelt opholdssted i København registreret 26 smittede med coronavirus.

De Hjemløses Landsorganisation SAND bakkede mandag op om borgmesterens udmelding:

- Vi har en gadeadfærd, hvor man sidder sammen, beskytter hinanden, sover sammen og fester sammen. Så vi har frygtet, at hvis det først kom ind i miljøet, så kan det lynhurtigt spredes – og det ser vi desværre nu, sagde Ask Svejstrup, sekretariatsleder for De Hjemløses Landsorganisation SAND til TV 2 Lorry mandag.

- Når der nu er grupper i samfundet, som har denne her meget sociale adfærd, som de ikke bare kan udlade, og samtidig har nogle sygdomme – og de ikke nødvendigvis har fået diagnosticeret dem – synes jeg, at det giver god mening, de bliver prioriteret op i vaccinationskøen, sagde han.

Også herberget Mændenes Hjem og Værestedet Reden vil have udsatte hjemløse vaccineret hurtigst muligt, sagde de til TV 2 Lorry i sidste uge:

Kort nyt

Se vaccinationskøen her

Som udgangspunkt omfattes gravide og børn under 16 år ikke af grupperne, fordi vaccinen endnu ikke er godkendt til de to målgrupper.

Herunder kan du se den fulde liste - nummer 1 er forrest i køen, nummer 12 er bagerst.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik