Her viser Zoo for første gang fire nye og nuttede løveunger frem

En halvdramatisk fødsel af fire løveunger endte lykkeligt i Københavns Zoo.

Er der noget mere nuttet end søde, nye dyreunger, der ser dagens lys for første gang?

Ikke hvis du spørger dyrepasser Mette Krøll i Københavns Zoo.

Hun var for fire uger siden med til at tage imod fire nye løveunger i haven.

- Det er altid super hyggeligt at få unger, og det giver bare så meget godt for løverne i det hele taget, fordi man holder den flokstruktur, som løverne har i naturen også, siger Mette Krøll til TV 2 Lorry.

Fødslen foregik dog ikke helt udramatisk. To af ungerne blev nemlig født udendørs, og så måtte Mette Krøll finde alternative hjælpemidler i brug.

- Det var lige med at få mor ind, og så var det et par våde unger, der lige skulle i noget varmt bad, og have en føntørrer hen over sig, så de kunne få varmen igen. Men nu har de det rigtig godt igen alle fire. De er sunde og raske, og får masser at spise – hun er en fantastisk mor, fortæller Mette Krøll.

Nye løveunger følges tæt

Lige nu opholder løveungerne sig sammen med deres mor indendørs, og først senere lukkes de ud i anlægget, når løveflokkens fire store unger til november sendes til nye zoologiske haver.

De to hanløver skal formentlig hele vejen til en zoologisk have i New Zealand.

Inden kommer de fire små også på korte ture i anlægget i ny og næ, når de har lært at følge efter deres mor, men kun når resten af løveflokken og de store unger er behørigt under lås og slå i deres egne bure indendørs.

- De kommer ikke sammen med de andre, fordi den aldersforskel, der er på de to unge-flokke, er for stor. Ellers risikerer vi, at de store unger tror, at de små er legetøj. Det har vi før haft problemer med, siger Mette Krøll.

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik