Her er skitserne: Forhadt trafikåre nærmere nedrivning

Hvad skal der ske med Bispeengbuen på Frederiksberg og i København. Fra på lørdag præsenterer de to kommuner tre skitseforslag til fremtiden for den voldsomt trafikerede vejstrækning. Se de foreløbige udkast i artiklen.

En hel eller delvis nedring af Bispeengbuen, den sekssporede motortrafikvej, der i flere etagers højde skærer sig gennem både Frederiksberg og København, er nu nået et skridt videre.  

Buen skaber et bymæssigt trafik-ar gennem de to hovedstadskommuner, og mange politikere har i årevis haft hede drømme om at kunne fjerne buen - blandt andet ved at føre trafikken ned i en tunnel.

Bispeengbuen, der blev opført i 1970 til 1972 giver trafikanter nem adgang til Københavns Centrum, men prisen for det har altså været en bred - og høj - vejstrækning, der giver en voldsom belastning for sit nærområde. Vejstrækningen virker samtidig som en mur igennem det, der engang var et grønt engområde, hvor Ladegårdsåen løb. 

Nu er den - måske - dødsdømt, og fra lørdag præsenterer Frederiksberg Kommune sammen med Københavns Kommune tre mulige skitser af det store nedrivningsprojekt - og hvad der så skal ske på stedet bagefter.

I to af de tre forslag arbejdes der med, at Bispeengbuen fjernes helt, og at trafikken skal ledes ned i en tunnel, og i det tredje forslag arbejdes der med, at hvor den sydlige af de to brobuer fjernes, mens trafikken så fortsætter på den bue, der står tilbage. 

I alle tre tilfælde bliver Ladegårdsåen, som nu er gravet ned, ført tilbage til jordoverfladen, hvor den sammen med beplantning og friarealer skal give borgerne på Frederiksberg og i København et nyt åndehul.

Den 30. maj tager de politisk ansvarlige udvalg på både Frederiksberg og i København stilling til hvilket af de tre skitseforslag, de vil arbejde videre med. Og allerede inden kan du komme til at høre mere om projektet.

For lørdag den 5. marts afvikler de to kommuner et åbent arrangement klokken 12 og igen klokken 13, hvor planerne præsenteres. Det foregår selvfølgelig under Bispeengbuen.

- Bispeengbuen tårner sig op som et minde fra en tid, hvor man prioriterede biler over mennesker i udviklingen af byen. Vi skal trække København i den stik modsatte retning, så vi får skabt plads til mennesker, byliv og grønt i vores gader. Skitserne for omdannelsen af Bispeengbuen er spændende bud på, hvordan vi kan omdanne den store trafikåre til et meget mere indbydende sted, hvor folk også har lyst til at opholde sig. Jeg ser derfor frem til at følge arbejdet i tæt samarbejde med Frederiksberg Kommune – og håber, at staten vil være med, lyder det fra overborgmester i København, Sophie Hæstorp Andersen (S), ifølge en pressemeddelelse fra Københavns Kommune.

Intet løfte fra staten

Og overborgmesteren er nødt til at håbe på velvilje fra staten. Bispeengbuen er nemlig formelt set en statsvej. I den forrige regering var daværende transportminister Ole Birch Olesen positivt stemt over for, at de to kommuner kunne overtage vejforløbet - og dermed også de mere end 125 millioner kroner, der om cirka ti år skal bruges på at renovere buen. 

 Men så kom den nye regering til, og sidste år indgik regeringen og en bred forligskreds aftale om Infrastrukturplan 2035. Her er der afsat ti millioner kroner på undersøgelser af Bispeengbuens fremtid.

Pengene går til en undersøgelse af de trafikale konsekvenser, hvis hele buen eller dele af den nedlægges. Resultaterne fra det arbejde ventes ifølge aftalen fremlagt i slutningen af 2023.

Den nye borgmester for Teknik og Miljø i København, Line Barfod fra Enhedslisten, sætter også sin lid til kommende forhandlinger med staten.

- Jeg har nu tillid til, at der kommer til at ske noget med Bispeengbuen. Det er i høj grad takket være lokale kræfter, der i årevis har båret det her projekt frem. Det er vigtigt, at vi også har fokus på, at det spændende kultur- og idrætsliv, der er blomstret under Buen de seneste år, tænkes med ind i projektet. Skitserne ser spændende ud, og jeg ser nu frem til, at vi til maj skal tage stilling til, hvilket idéoplæg vi skal arbejde videre med, mens vi sideløbende forhandler med staten, siger hun.

Hendes kollega på Frederiksberg, den radikale formand for By- og Erhvervstrategisk Udvalg, Lone Loklindt, siger:

- Jeg vil opfordre alle naboer og andre, der færdes i kvarteret, til at lægge vejen forbi Buen på lørdag og se nærmere på de muligheder, der er for området. Det er første gang, vi rent faktisk kan fremlægge nogle skitser for, hvordan fremtiden kan se ud for det område, hvor Buen står i dag. Og jeg synes, det er fantastisk spændende. Det her er ikke en drøm; det er en reel mulighed – hvis bare staten vil være med til at prioritere det.

Så mens politikere fra både Frederiksberg og København drømmer og fantaserer om, hvordan fremtiden kan se ud, der hvor Bispeengbuen i dag ligger - så ender de alle med håbet om, at fremtidige forhandlinger med den socialdemokratiske regering falder heldigt ud. For hvis ikke det sker, bliver buen stående - med mindre København og Frederiksberg da selv vil finde pengene til det enorme projekt.

Den 30. maj holder By- og Erhvervsstrategisk Udvalg på Frederiksberg møde sammen med udvalget for Teknik og Miljø i København. Her er eneste punkt på dagsordenen, at politikerne fra de to kommuner skal lægge sig fast på det projekt, de vil arbejde for. I året frem til sommeren 2023 skal planerne så konkretiseres, hvorefter der kommer et udspil.

Se skitserne her

Herunder kan de se de tre "visionsskitser", Københavns og Frederiksberg kommuner har udsendt inden lørdagens præsentation. De to øverste er de mest vidtgående. I den øverste tænkes hele buen fjernet, trafikken lagt i tunnel, og hele det blottede område omdannes til grønt areal.  Herefter følger skitsen,  hvor der stadig regnes med at fjerne hele buen, mens der ud over grønt område også regnes med boligbyggeri.

Endelig er der den sidste model, hvor halvdelen af Bispeengbuen bevares og hvor der stadig bliver plads til et grønt areal.

Visionsskitse 1
Tunnel og grønne byrum.
Visionsskitse 1 Tunnel og grønne byrum.
Visionsskitse 2
Tunnel, bebyggelse og grønne byrum.
Visionsskitse 2 Tunnel, bebyggelse og grønne byrum.
Visionsskitse 3
Delvis nedrivning og grønne byrum.
Visionsskitse 3 Delvis nedrivning og grønne byrum.