Her er fem ting, du (måske) ikke vidste om Folketingets åbning

Folketingets åbning er en traditionsrig begivenhed med tyk streg under traditionerne. Men der er stadig ting omkring åbningen, som de færreste har kendskab til.

Første tirsdag i oktober markerer hver år en festdag i det danske demokrati.

Her samles folkevalgte og en række andre notabiliteter nemlig til Folketingets åbning.

Åbningen markerer starten på et nyt folketingsår, og på deltagerlisten står blandt andet repræsentanter fra Kongehuset, som tager plads og overværer åbningsceremonien fra kongelogen i folketingssalen.

De akkompagneres af personer med prominente offentlige embeder som blandt andet tæller repræsentanter fra Højesteret og Ombudsmanden.

Dagen for Folketingets åbning følger en fast skabelon. Klokken 10.00 indledes åbningen med Gudstjeneste i Christiansborg Slotskirke.

Klokken 11.45 ankommer repræsentanter fra kongefamilien til Christiansborg, hvor de bliver modtaget af Folketingets Præsidium, og klokken 12.00 ringes der med klokken i folketingssalen, og dermed er mødet åbnet.

Herefter er der valg til Folketingets Præsidium, og så kommer statsministerens åbningstale. 

En tale, som der i år formentlig bliver spidset ekstra ører til, da statsminister, Mette Frederiksen (S), holder talen med De Radikales trussel om mistillid hængende over hovedet.

Derfor har mange overvejet, at statsministeren kan finde på at udskrive valg i forbindelse med sin tale.

Signalerne fra regeringen peger dog mod, at der først kommer en valgudskrivelse onsdag, vurderer TV 2's politiske redaktør, Hans Redder. Men man skal også lige have "spinalarmen" tændt, påpeger han.

- Jeg tør ikke udelukke, at det kan ske i dag. Men mit bedste bud er nok, at vi skal sove en gang mere, siger Hans Redder til TV 2

Foruden talen byder dagen på mange traditionelle og detaljerede dele. Nedenfor har vi samlet fem traditioner, som du måske ikke kender. 

1

Kun adgang for 40 "almindelige" personer

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix


Det er faktisk muligt som almindelig borger at overvære Folketingets åbning fra tilskuerpladserne i folketingssalen - hvis man altså er heldig eller hurtig.

Der er plads til i omegnen af 40 "almindelige" mennesker, og billetterne fordeles på to måder:


  • Nogle af billetterne udleveres i døren efter først til mølle-princippet på selve dagen, og her skal man være tidligt ude, hvis man vil sikre sig adgang.

  • Andre billetter trækkes der lod om, for at tilgodese borgere i andre dele af Danmark, som kunne have interesse i at overvære åbningen.

Baggrunden er, at det i Grundloven står at Folketingets forsamlinger skal være åbne for offentligheden - og dette gælder også åbningsdagen. Dog er der mange gæster til stede denne dag, som ikke normalt tager plads i Folketingssalen, hvorfor antallet af billetter er særdeles begrænset.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

2

Gudstjeneste går på tur

Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix


Det er velkendt, at en gudstjeneste er et fast element ved Folketingets åbning. Knap så velkendt er det, hvordan den der skal afholde prædikenen udvælges.

Det er nemlig kirkeministeren, der i sidste ende tager beslutningen om, hvem der skal stå for prædikenen. Dog er det oftest sådan, at det går på tur mellem landets bisper, medmindre kirkeministeren udtrykkeligt har et andet ønske.

Sidste år var det biskop over Lolland-Falsters Stift Marianne Gaarden der stod for prædikenen.

I år er det i anledning af 75-året for kvindelige præster er Provsteforeningens formand, Annette Brounbjerg Bennedsgaard, der er valgt til at prædike ved Folketingets åbningsgudstjeneste i oktober.

Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

3

Alt er planlagt minut for minut

Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix


Som forberedelse til de mange prominente gæster der ankommer - især repræsentanterne fra Kongehuset - laves der en minutplan.

Denne plan beskriver i detaljer - minut for minut - hvem der skal være hvor, hvad de skal gøre, og hvornår de skal videre - og denne plan skal overholdes. Dette gøres både af sikkerhedshensyn og så alle de deltagende parter kan undgå forvirring og akavede øjeblikke i løbet af åbningsdagen.

Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix


4

Tre gange længe leve!

Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix


Når gæsterne er taget vel imod, og når formand og næstformænd til folketingets præsidium er valgt, går åbningstalen i gang.

Denne tale kaldes også statsministerens tale, og den slutter altid med et trefoldigt længe leve Danmark!

Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

5

Lang ferie er en skrøne

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix


Det er en udbredt misforståelse, at politikerne holder sommerferie indtil første tirsdag i oktober.

Åbningen af Folketinget betyder, at et nyt folketingsår starter. Herefter kan debatter, afstemninger om lovforslag og lignende i Folketingssalen gå i gang. Disse debatter og afstemninger skal følge et væld af regler, der blandt andet indebærer, at der i udgangspunktet skal være adgang for offentligheden.

Politikernes arbejde begynder dog typisk i august, hvor der er møder og hvor forberedelsen til det kommende folketingsår skal klares.

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik