Heltmodig løber hopper i vandet for at redde kvinde, der var faldet ned fra bro

En opmærksom løber hoppede i vandet for at redde en kvinde op af det kolde novembervand under Sjællandsbroen.

Dagens helt må være den snarrådige løber, der mandag eftermiddag reddede en kvinde op fra vandet under Sjællandsbroen i København. 

Hovedstadens Beredskab oplyser således til TV 2 Lorry, at de hurtigt sendte overfladedykkere til Sjællandsbroen, da en borger ringede ind og fortalte, at en kvinde var faldet i vandet.

Men da redningsmandskabet nåede frem, var der allerede en mand i vandet, der reddede kvinden op på land.

- Han ser, at hun er faldet i og hopper ned efter hende. Det er en løber, og han er ovenikøbet læge, siger Michael Møller, operationschef ved Hovedstadens Beredskab. 

Kvinden var i live og blev hurtigt overdraget til ambulancemandskab. 

Hovedstadens Beredskab oplyser, at også en anden borger skulle have hoppet i vandet for at redde kvinden.

Sjællandsbroen forbinder Sjælland med Amager over vandet ved Københavns Sydhavn.

 
 
Foto: Local Eyes
 
 
Foto: Presse-fotos.dk
 
 
Foto: Presse-fotos.dk

Opdateres...


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik