Heidi bor i bydel med voldsomt vokseværk - forskere er helt vilde med hendes bilvane

40.000 boliger og lige så mange arbejdspladser bliver bygget i københavnerkvarteret Nordhavn. Nu skal forskere undersøge, hvordan man skaber bæredygtig trafik.

Kranerne tårner over Københavns Nordhavn, der kommer til at rumme 40.000 boliger og 40.000 arbejdspladser om få år. 

Det sætter pres på trafikken i bydelen, der har udviklet sig voldsomt over de seneste 10 år med mere trængsel, støj og forurening til følge.

quote Hvis vi virkelig skal nå vores klimamål, så har vi jo et behov for at få en mere klimavenlig måde at komme rundt på i byen

Toke H. B. Christensen, leder af forskningsprojektet BUILD

Antallet af køretøjer i København er vokset med 32,5 procent fra januar 2011 til januar 2021. Det er næsten en tredjedel flere køretøjer på 10 år, hvor 82,7 procent af de nye køretøjer er personbiler.

Simpel løsning

Derfor har en gruppe forskere fra Aalborg Universitet og Roskilde Universitet startet et forskningsprojekt, der skal skabe mere bæredygtig trafik i nye bydele.

- Hvis vi virkelig skal nå vores klimamål, så har vi jo et behov for at få en mere klimavenlig måde at komme rundt på i byen.

Det fortæller lederen af forskningsprojektet Toke H. B. Christensen, der undersøger en relativt simpel løsning på den stigende biltrafik - nemlig delebiler.

- Hvis man skal undvære at have en bil selv, så handler det om at lave nogle løsninger, hvor man nemt kan komme til en delebil, hvis man skal op i sit sommerhus eller andet, siger han.

Attraktive delebiler

Forskningsprojektet skal derfor gøre delebilsløsninger mere attraktive og blive klogere på, hvordan man bedst indretter byer til deleløsninger.

Ifølge Toke H. B. Christensen er Nordhavn det perfekte sted at teste løsninger med delebiler.

- Det er et nyt område, samtidig med at det faktisk har ret god adgang til offentlig transport. Der er både to metrostationer, en S-togslinje og endda et regionaltog.

Billede af Nordhavn.
Billede af Nordhavn.

Og offentlig transport er en del af løsningen, hvis vi skal have færre biler i byen.

- Vi skal have integreret de forskellige transportmåder, så det passer ind i folks hverdagsliv. Og så skal det være nemt at komme til delebiler, delecykler, samkørsel og offentlig transport, siger Toke H. B. Christensen.

Forskerne vil bruge projektets resultater til at designe fremtidige bydele, så folk i højere grad vil vælge løsninger som delebil, delecykel eller samkørsel.


Heidi Jensen bruger delebilen ofte

I Nordhavn bor Heidi Jensen, der cykler på arbejde hver morgen. Der er dog tidspunkter, hvor hun har brug for en bil.

- Når jeg skal på ture ud af København for at besøge familie og venner, der bor langt væk, så giver det god mening for mig at bruge en delebil, siger hun til TV 2 Lorry

Heidi Jensen cykler på arbejde hver morgen. Der er dog tidspunkter, hvor hun har brug for en bil, men det har hun fundet en løsning på ved hjælp af en delebilsordning.
Heidi Jensen cykler på arbejde hver morgen. Der er dog tidspunkter, hvor hun har brug for en bil, men det har hun fundet en løsning på ved hjælp af en delebilsordning.
Foto: Niels Knuth / TV 2 Kosmopol

Heidi Jensen bruger abonnementstjenesten Let'sGo, hvor man betaler kontingent hver måned for at have en delebil til rådighed. 

- Det er klart billigere end at have min egen bil fast, og så er det langt nemmere og billigere end parkering her i Nordhavn, siger hun.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik