Har ikke set noget lignende: Ekspert forklarer fastelavnsbollens nyfundne popularitet

Det føles næsten forkert at skrive, at København har fået en ny, trendy bolle.

Ikke desto mindre vidner alenlange køer ned ad byens iskolde gader, københavnere med faste greb om pastelfarvede papæsker eller flødeskumsfyldte papirposer samt - ej at forglemme - de sociale medier om, at fastelavnsbollen er blevet et modefænomen.

Ny er fastelavnsbollen selvfølgelig ikke, men på bageriernes hylder vrimler det med nye versioner af den klassiske bolle, hvor man blandt andet kan købe bollen med skum af  japansk citrusfrugt, saltkaramel og citronverbena.

De to vandbakkelser med flødeskum og glasur er tilsyneladende den kage, alle københavnere skal have et stykke af denne vinter - og det er netop specifikt københavnerne, der især er hoppet på flødeskumsbølgen.

Det fortæller Judith Kyst, der er direktør i Madkulturen - en selvejende videns- og forandringsorganisation under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, der arbejder for at styrke madkulturen i Danmark.

Judith Kyst gør os her klogere på, hvad det egentlig er, der foregår med det hypede stykke bagværk.

- Københavnerne falder normalt bagud, når det kommer til madtraditioner ved højtider som jul, påske og fastelavn. Men det er kammet helt over med fastelavnsbollerne på den gode måde. Det er virkelig, virkelig sjovt at følge med i. Jeg har ikke set noget lignende i meget lang tid, siger Judith Kyst til TV 2 Lorry.

Hvorfor er fastelavnsbollerne blevet så populære i København?

- Det er en kombination af to ting. Der bliver flere og flere af de hypede bagerier i København. Det startede med Juno og Hart og så videre, og der kommer flere til. Det andet er, at vi kan se, at vi under corona har en helt anden hang til kageprojekter. Vi har aldrig haft så mange familier i køkkenet med deres børn, som vi har nu. Så hvis du kombinerer de to ting, så gør det, at det bliver totalt hypet.

Kan du forklare, hvorfor bagerierne pludselig er blevet så populære? Som jeg husker det, startede det for et par år siden, da folk gik tilsvarende amok over en kanelsnurre fra Østerbrobageriet Juno?

- Ja, det er rigtigt. Jeg tror, det er en renæssance. Når madkultur på et tidspunkt er tilpas udvandet - så det er totalt bake-off, eller man har et ekstralavt niveau af ingredienser, der bliver brugt, så opstår der en modpol. Det er det, vi har set med bagerierne de sidste par år. Det er virkelig markant, og det griber om sig.

Hvilken rolle spiller de sociale medier?

- De spiller en kæmpe rolle. Billederne af de lange køer foran bagerierne, der er gået viralt i år, er med til at forstærke populariteten. Selvom jeg arbejder med madkultur, så ser jeg selv de nye trends mere på Instagram end i aviserne. Når noget går fra at være virkelig niche til at være mere mainstream, så sker det som regel gennem de sociale medier. Men madanmelderne er også med til at pushe bølgen.

Hvilke stykker bagværk har tidligere været ligeså populære, som vi ser fastelavnsbollerne være lige nu?

- Jeg tror man er nødt til at huske "coronafaktoren" her, men surdejen under første nedlukning kan godt måle sig. Ved sidste nedlukning havde mange aldrig prøvet at lave surdej, men vores undersøgelser viste, at tre procent af danskerne prøvede at lave surdej tilbage i foråret. Det svarer til det samlede antal vegetarer i Danmark.

Surdej er jo én ting, men fastelavnsboller er jo ikke lige frem en sund spise. Er det godt for vores madkultur, at det lige er flødeskum og vandbakkelser, vi har kastet os over nu?

- Det er ikke en sund spise, nej, men det vigtigste er, at vi tager det med hjem og prøver at bage det selv. Vi kunne se på sidste lockdown, at bagværket fik os i køkkenet, og jeg er ret ligeglad med, om det er sukker eller surdej, der får os i køkkenet. Det vigtigste er, at danskerne tager deres børn med ud og lave mad, og så må det gerne for min skyld starte med, at man bager en kanelsnurre eller en fastelavnsbolle.