Har du også hørt den? Natlig lyd er ved at drive studievært til vanvid

Studievært og forfatter Pelle Hvenegaard blev holdt vågen af en irriterende lyd. Så lagde han en optagelse af fænomenet på Facebook - og han er ikke alene.

Pelle Hvenegaard har været så desperat, at han har leget med tanken om at kaste løbehjulene i kanalen. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Opdatering, 1/10: Florian Anders, der er kommunikationschef i løbehjulsudlejningsvirksomheden Lime, oplyser, at den irriterende lyd skyldes en softwareopdatering i løbehjulene, og når løbehjulene genstarter deres computer, kommer der en lyd, som minder om den lyd, de giver, når de starter. Lime har nu standset opdateringen af softwaren og mener, at løbehjulene fremover vil være stille om natten.

- Vi har suset rundt inde på min datters værelse for at finde ud af, om der var noget legetøj, der stod tændt. Jeg har også tænkt over, om det var noget, der kom fra en lastbil, for vi endte jo med at opdage, at lydene kom udefra.

Studieværten og forfatteren Pelle Hvenegaard har et natligt problem.

Han sover let, og derfor har han flere nætter lagt mærke til en lille, elektronisk melodi, der bliver gentaget med få minutters mellemrum. Ofte en stor del af natten og i de tidlige morgentimer.

Læs også Beslutning om løbehjulsforbud udskudt 14 dage

Men Pelle Hvenegaard anede ikke, hvor lyden kom fra.

Hvis det bliver ved, ender det med, at jeg kyler dem i havnen.

Pelle Hvenegaard, studievært og forfatter

Så natten til tirsdag åbnede han sit vindue på Christianshavn og filmede ud i nattemørket. På hans video, der viser Christianshavns Kanal, kan man tydeligt høre den lille elektroniske og næsten hysterisk muntre melodi.

- Jeg lagde den op på Facebook, og så fik vi det opklaret.

00:07

På videoen høres lyden af de støjende løbehjul om natten. Pelle Hvenegård optog videoen natten til tirsdag fra sin lejlighed på Christianshavn.

Luk video

Støjende løbehjul

For i facebook-gruppen "Os på Christianshavn" kunne Pelle Hvengaards naboer hurtigt hjælpe. Støjen kommer fra elløbehjul.

Og Pelle Hvenegaard er langt fra alene om irritationen. 

"Det er løbehjul, der mangler batteri. Bliver også vanvittig over dem!", skriver en bruger.

En anden tilføjer:

"Endnu en grund til at de rædsomme løbehjul skal forbydes hurtigst muligt"

Endnu en grund til at de rædsomme løbehjul skal forbydes hurtigst muligt.

Facebook-bruger

Løbehjulene kommer fra Lime

Spørger man blandt de firmaer, der udlejer løbehjul, peges der på virksomheden Lime. Det er deres løbehjul, der udsender den lille melodi.

Men Lime er ikke nemme at komme i kontakt med. Virksomhedens telefonnummer kan man nemlig ikke slå op, og Pelle Hvenegaard har forgæves forsøgt at finde frem til Lime.

Niklas Joensen, der er administrerende direktør for Lime i Norden, kan dog kontaktes per mail, og til TV 2 Lorry skriver han:

- Uden at kende den specifikke sag, så lyder det som om, der er en fejl i softwaren. Det er ikke meningen, at løbehjulene skal “sige lyde” om natten, da vi har deaktiveret denne funktion for at skabe ro om natten. Men det kunne tyde på, der er en fejl der, som der skal kigges på.

Vi har efterfølgende talt ned Niklas Joensen telefonisk. Her forklarer han, at den lille lyd afspilles, når løbehjulene låses op af en ny bruger, men at den er deaktiveret fra klokken 22 og frem til næste morgen.

Men de siger også sådan, når de bare står på gaden?

- Ja, så må det være en fejl i softwaren.

Men hvad skal man så gøre?

- Man kan skrive til os og fortælle, hvor løbehjulet står. Man skal bare skrive på adressen support@li.me, forklarer Niklas Joensen.

Det er løbehjul fra virksomheden Lime, der udsender den lille melodi - til gene for trætte københavnere. Foto: Benoit Tessier - Ritzau Scanpix

Vil kyle dem i havnen

Noget tyder dog  på, at Pelle Hvenegaard ikke vil have tålmodighed til at sende natlige mails om natlige melodier fra løbehjul med software, der er gået amok.

- Jeg har egentlig ikke været modstander af løbehjul, men hvis de holder mig oppe om natten, ender det med, at jeg kyler dem i havnen. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at det da må være deres død, når de ikke stopper den lyd, siger Pelle Hvenaard til TV 2 Lorry.

Læs også Løbehjulsfirma vil undgå forbud: Vi kan løse problemerne

Han påpeger, at problemet er blevet værre:

- Det har stået på flere nætter. Men i nat gik det amok. Der ligger også ni løbehjul og flyder dernede nu. De andre nætter tror jeg bare det har væet et enkelt eller to..men det er dog rimeligt irriterende.

Politikere overvejer forbud

Og det kan da også være, at både Lime og de øvrige løbehjulsudlejere har en fremtid, der hænger i en tynd tråd.

Læs også Lovkrav om hjelm på elløbehjul er ’for tidligt’ og uansvarligt i coronatid, mener udlejere

Flere partier på Københavns Rådhus ønsker at forbyde løbehjulene helt eller delvist, og senest var sagen oppe at vende i Københavns Borgerrepræsentation den 17. september.

Her blev beslutningen om løbehjulenes fremtid i hovedstaden udskudt i 14 dage.



Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik