Handywoman-kurser skal lære kvinder at gøre det selv

- Ha! Jeg kan godt forstå, hvorfor mænd elsker værktøj!

Begejstringen i rummet, hvor Jeanne Fjorback afholder sit 'Handywoman'-kursus, er ikke til at tage fejl af.

Mysteriet om afisoleringstangen er tilsyneladende løst.

Og det er ikke det eneste håndværksrelaterede musterium, der bliver løst denne eftermiddag.

Jeanne - der også går under navnet Handywoman - underviser nemlig en række kvinder i at håndtere en boremaskine, vælge de rette plugs og i at hænge lamper op.

- Nogle kvinder har aldrig haft en boremaskine i hånden eller ved, hvad bits og plugs er, fortæller hun.

- Og man tør ikke spørge i byggemarkedet, fordi man føler sig dum. Men her har vi et forum, hvor alle skal være trygge, og hvor der ikke er nogen dumme spørgsmål.

Handywoman

Jeanne hjælper under navnet 'Handywoman' andre kvinder med at få fikset håndværksopgaver i hjemmet.

 

Hun afholder kurser, hvor hun lærer kvinder at bruge en boremaskine, hænge hylder og knagerækker op, fixe et dryppende blandingsbatteri og montere lamper i lampeudtag.

 

Derudover kan man hyre hende til at komme ud og fikse ting og sager i ens eget hjem.

 

Læs mere om hende lige her.

​​​

Jeanne har de seneste tre år hjulpet knap 2000 kvinder med at få styr på håndværk til husbehov på sine kurser.

Og det er der en helt særlig grund til. Hun mener nemlig, at det løfter kvinderne at finde ud af, at de godt kan selv.

- Jeg føler, jeg giver kvinderne noget ekstra power ved at vise dem, at de godt kan selv, fortæller hun og tilføjer:

- Og jeg siger jo ikke, at vi skal undvære mændene. De kan jo stadig holde støvsugeren.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik