Der skal sex på skoleskemaerne på gymnasierne - og det skal være væsentligt mere avanceret end den klassiske lektion om, hvordan man putter et slattent kondom på en penis af flamingo-pap.
Det mener Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, der nu kalder landets gymnasieelever til online-demonstration for at indføre fast seksualundervisning på gymnasierne.
Det nytter ikke noget, at vi kun lærer om andengradsligninger og 2. verdenskrig i gymnasiet. Vi vil også lære om samtykke, grænser og alt det, vi mangler fra folkeskolen
Ingrid Kjærgaard er selv elev på Rysensteen Gymnasium i København, og så er hun også formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, der har arrangeret demonstrationen.
Det er hendes holdning, at seksualundervisning i gymnasieklasserne kan medvirke til at bekæmpe seksuelle krænkelser i hele samfundet:
- Det er enormt vigtigt, at vi sætter ind på gymnasierne, hvis vi vil skabe en reel kulturændring. Og det skal vi, for at den næste generation ikke vokser op med de samme problemer med seksuelle krænkelser, som vi er, siger hun til TV 2 Lorry:
- Vi skal klæde de unge på til at navigere i den nye samtykkelov, og de skal undervises i at sætte og respektere grænser, om kønsidentitet og om digital dannelse.
Demonstrationen finder sted onsdag over Zoom, hvor mange af landets gymnasieelever dropper et almindeligt undervisningsmodul for at modtage online seksualundervisning.
'Det nytter ikke noget, at vi kun lærer om andengradsligninger og 2. verdenskrig i gymnasiet. Vi vil også lære om samtykke, grænser og alt det, vi mangler fra folkeskolen. Derfor strejker vi alle fra skole den 7. for i stedet at modtage undervisning fra Sex og Samfund,' lyder det i begivenheden.
Ikke nok med seksualundervisning i folkeskolen
Det sidste halve år har anden bølge af metoo-bevægelsen sat fokus på seksuelle krænkelser i Danmark. Bevægelsen har vist, at mange kvinder og mænd har oplevet grænseoverskridende adfærd og deciderede seksuelle overgreb.
Det er da også netop den bevægelse, som Ingrid Kjærgaard taler ud fra, når hun siger, at hun mener, at man kan forhindre den slags kultur, hvis man underviser gymnasieeleverne i sex.
Man ved ikke nødvendigvis, hvor grænsen går, hvis man er til sin første gymnasiefest
- Vi har set en kultur for seksuelle krænkelser i hele samfundet, og kulturen på gymnasierne minder meget om den, men fordi gymnasieelever er så unge, er de også mere sårbare. Man ved ikke nødvendigvis, hvor grænsen går, hvis man er til sin første gymnasiefest. Det kan ramme hårdere, men det kan også være svært at navigere i som den antastende part.
Men hvorfor er den seksualundervisning, man modtager i folkeskolen ikke nok, spørger vi Ingrid Kjærgaard:
- Fordi de år, hvor man går i gymnasiet, tit er de år, hvor man bliver seksuelt aktiv. Mange finder deres identitet og seksualitet og har måske deres seksuele debut. Der er meget stor forskel på at gå i 5. klasse og gå i 1.G. Det er nogle helt andre ting, der er relevante, svarer hun.
En ud af fire har fået krænkende kommentarer
Tilbage i december sidste år lavede Danske Gymnasieelevers Sammenslutning en større undersøgelse blandt alle landets gymnasieelever for at finde svar på, hvor ofte de har oplevet grænseoverskridende adfærd.
Undersøgelsens resultater taler for sig selv.
En ud af fire unge kvinder sagde, at de havde været udsat for krænkende kommentarer i skoletiden, mens hver femte kvinde svarede, at hun havde været udsat for fysiske berøringer af seksuel karakter.
Seks procent af respondenterne svarede, at de havde givet samtykke til sex, fordi de følte sig presset til det, eller fordi de følte, at de skyldte nogen noget.
- Det er blandt andet den rapport, der har givet anledning til at demonstrere for at gøre opmærksom på behovet for seksualundervisning, siger Ingrid Kjærgaard.
