Græs under klovene: 1.000 køer slippes ud i det fri

Det er ikke kun for luftforandringens skyld, at køerne lukkes ud i det fri - de har nemlig en vigtig opgave.

Efter fem måneder i stalden kunne de første af i alt 1.000 køer endelig løbe frit rundt i den friske luft i Naturpark Amager, da de blev sluppet ud i det fri onsdag.

Men det er ikke kun for luftforandringens skyld - køerne har en vigtig opgave.

- Køerne er vores naturplejere, det er dem, der klipper græsset, siger naturvejleder hos Naturstyrelsen Jes Aagaard.

Køerne bryder sig egentlig ikke om græsset, fortæller Jes Aagaard, men det glider fint ned alligevel. 
Køerne bryder sig egentlig ikke om græsset, fortæller Jes Aagaard, men det glider fint ned alligevel. 
Foto: Emma Moesgaard

Og det er afgørende at græsset holdes nede.

- Hvis der er højt græs, så ville der ikke være nogen viber, lærker, rødben eller andre vadefugle, som, vi rigtig gerne vil have, er her.

I cirka 30 år har man lukket køer ud på strandengen, som det hedder. Først som et forskningsprojket, fortæller Jes Aagaard.

Og deres drøvtyggende græsslåning ser ud til at have en positiv effekt.

- Det har fuglene kvitteret for. Sidste år havde vi yngleforsøg for brushaner og kobbersnepper for første gang i 30 år, og det er et kvalitetstempel for os: "Yes, det virker!".

1.000 bliver fordoblet

Køerne er opdrættet til at "slå græsset" af specialiserede landmand. Alle dem, der blev sat ud i dag, går med kalv, så i løbet af de næste uger, vil man kunne opleve små kalve. 

- Det er oplevelse, at se de store dyr græsse. De fleste københavnere tror, at køer spiser mennesker, det gør de ikke. Man må godt gå ind til dem, men man skal selvfølgelig tage sig i agt for dem, for det er store dyr.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik