Godt nyt til badenymferne: Trods coronavirus er Københavns Havn klar til sommergæster

Selvom det meste af Danmark i flere uger har været i corona-karantæne, er der rent vand til sommerens badegæster. 

Klokken er 07:30 om morgenen begynder skraldebåden Tangloppen nemlig sin daglige rute rundt i Københavns Havn for at samle affald. Det gør den, fordi den udgør en del af de kritiske funktioner i samfundet under corona-nedlukningen, meddeler By & Havn til TV 2 Lorry.

Hygiejnen i Københavns Havn er afgørende for vinterbadernes helbred og for den kommende badesæson, som normalt åbner op i begyndelsen af maj. 

Kommunikationschef hos By & Havn Kristian Wederkinck Olesen forklarer til TV 2 Lorry:

- Vi kan ikke sige noget om, hvorvidt selve havnebadene åbner, eller hvordan det eventuelt kommer til at ske. Det kommer an på corona-situationen til den tid. Men badezonerne er altid åbne, og vi sørger for at vandet er rent, hvor folk kan hoppe i vandet. Det har vi fokus på hele sæsonen. Havnen åbner altså som altid for sommerbadende gæster.

Sommersæsonen går fra maj til september, og der lukker By & Havn blandt andet af ved stigbordene, så der ikke kan sejle vandscootere og andre både ind i Københavns Havn fra syd

Havnerengøring i en corona-tid

I By & Havn har man sendt sine administrative ansatte hjem efter myndighedernes anvisninger. Der er dog flere kritiske funktioner, som ikke kan lukkes ned, og her er rengøringen af havnen en af dem.

Heldigvis er der ikke meget travlt for Tangloppen, fortæller kommunikationschef Kristian Wederkinck Olesen:

- Der er langt mere skrald om sommeren, hvor folk sidder langs kajen med mad og drikkelse, der vælter i havnen, siger han. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik