Glade unge kadetter vender tilbage til brandskolen

Ungdomsbrandkorpset i København har som så meget andet været lukket ned på grund af coronaudbruddet, men nu er det åbnet op igen, og det er kadetterne glade for.

Unge børn, der er i en udsat position, har mulig for at blive en del af et stærkt sammenhold hos Ungdomsbrandkorpset i København.

Og det er noget, som mange udsatte unge allerede nyder godt af - eller i hvert fald lige indtil at Danmark lukkede ned på grund af coronaudbruddet tilbage i marts måned.

Men som et led af den gradvise genåbning af Danmark har brandkorpsets unge deltagere fået lov til at vende tilbage til brandskolen igen.

Det oplyser Hovedstadens Beredskab i en pressemeddelelse.

Og det er i den grad en nyhed, som vakte glæde hos brandkadet Christoffer Willumsen på 13 år, da han blev ringet op af Ungdomsbrandkorpset.

- 'I har reddet mit liv', var det første, som jeg sagde i telefonen. For jeg har været ved at dø af kedsomhed over at gå derhjemme, siger han.

Og så Malik Frederiksen, der er en del af Ungdomsbrandkorpset, er positiv over, at han må komme tilbage. 

- Det er så fedt at være i gang igen, siger han.

Ungdomsbrandkorpset har mødt stor interesse fra både unge og deres forældre, og det giver god mening, hvis man spørger antropolog Marianne Nøhr Larsen, der igennem en ny undersøgelse har fundet frem til, at korpset hjælper unge rigtig meget.

- De unge får mere selvtillid af deres succesoplevelser og ser, at alle er gode til noget, siger hun.

Christoffer Willumsen der er i gang med at lave en øvelse i hans to ugers uddannelse hos Ungdomsbrandkorpset.
Christoffer Willumsen der er i gang med at lave en øvelse i hans to ugers uddannelse hos Ungdomsbrandkorpset.
Foto: Hovedstadens Beredskab
Malik Frederiksen er én af de syv unge, der er i gang med at lære at blive brandmand.
Malik Frederiksen er én af de syv unge, der er i gang med at lære at blive brandmand.
Foto: Hovedstadens Beredskab

Korpset giver unge selvtillid  

Ungdomsbrandkorpset er Hovedstadens Beredskabs særlige tilbud til udsatte unge mellem 13 og 17 år. Forløbet for de unge varer to uger, og målet er at gøre de unge mere uddannelsesparate og til gode rollemodeller for andre unge.

De unge deltagere lærer, hvordan man giver førstehjælp, hjerte-lunge redning, og hvordan man handler rigtigt i situationer, hvor der er brug for dem.

Anja Høg Nørager, der er projektkoordinator i Hovedstadens Beredskab – Ungdomsbrandkorpset, siger, at det er vigtigt at give unge den mulighed, som korpset giver. 

- Vi kan se, at nogle af de unge, der ikke er så vilde med skolen, unge der mangler kammerater eller måske er i miljøer, hvor der er kriminalitet, er glade for det her fritidstilbud, og det er en stor hjælp for dem og noget, som de har manglede.

Og tilbuddet fungerer af flere grunde for de unge, oplyser Anja Høg Nørager.

- Korpset giver unge andre udfordringer og oplevelser, end de er vant til at få. Vi tilbyder også voksenrollemodeller, som nogle unge mangler i dag. Vores undervisere har en faglighed og personlighed, som de unge har brug for at spejle sig i, siger hun.

Fredag den 29. maj bliver der afholdt dimission for de syv nye brandkadetter i Ungdomsbrandkorpset, hvor Københavns Børne- og Ungdomsborgmester Jesper Christensen (S) vil deltage.

Til dimissionen vil de unge demonstrere øvelser i brandslukning, førstehjælp og andre brandmandsfærdigheder, som de har lært igennem to ugers uddannelse.

I 2019 blev i alt 81 brandkadetter fra København og Frederiksberg uddannet, og efterspørgslen er derfor stor fra unge, der er i en udsat position.

Ungdomsbrandkorpset er støttet med midler fra Københavns Kommune. Støtten udløber i 2020. Ved forhandlingerne om budget 2021 skal borgerrepræsentationen tage stilling til, om projektet fortsat skal støttes.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik