Gigantisk regnbuelys på Rådhuspladsen efter drama om regnbueflag

Dansk Industri viser onsdag aften vise sin støtte til Münchens ønske om at ville oplyse byens EM-fodboldstadion i regnbuefarver, når Tyskland møder Ungarn.

Rådhuspladsen i København vil onsdag aften blive badet i regnbuefarvet neonlys, når kampen mellem Tyskland og Ungarn spilles.

Det er den lysrige facade på Industriens Hus, der huser Danmarks største erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening (DI), som vil lyse op i regnbueflagets farver.

Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) har som bekendt forbudt EM-stadionet i München i at være oplyst i regnbuefarver, når det tyske landshold onsdag aften klokken 21 møder Ungarn.

EM-stadionet i München var tidligere i år oplyst i regnbuefarver i forbindelse med en bundesligakamp mellem Bayern München og Hoffenheim. De farver får stadionet dog ikke onsdag, når Ungarn og Tyskland mødes.
EM-stadionet i München var tidligere i år oplyst i regnbuefarver i forbindelse med en bundesligakamp mellem Bayern München og Hoffenheim. De farver får stadionet dog ikke onsdag, når Ungarn og Tyskland mødes.
Foto: Andreas Gebert/Reuters/Ritzau Scanpix

Det er blevet besluttet, fordi markeringen ifølge Uefa er betegnet som modstand mod den ungarske regering og dermed har "politisk karakter".

Ungarns regering har indført en lov, der gør det ulovligt at "vise og promovere" homoseksualitet blandt unge under 18 år, og det ville myndighederne i München protestere mod i EM-kampen mellem netop Tyskland og Ungarn i München onsdag aften, da regnbueflaget som bekendt er et symbol på LGBT+miljøet.

Men det er altså blevet afvist af Uefa.

Det forhindrer dog ikke Industriens Hus i København i at vise sin støtte til den sydtyske storbys planer om et regnbuefarvet fodboldstadion.

Tilbage i 2014 blev den lysrige facade på Dansk Industris hovedkontor helliget Copenhagen Pride, og onsdag aften lyser regnbuefarverne atter engang på den ikoniske bygning.

- Nyd kampen München. I aften tænder vi lysene for mangfoldighed. Kærlig hilsen fra København, skriver Dansk Industri på engelsk på sin Facebook-side.

Dansk landstræner uforstående over for regnbueforbud

Også den danske fodboldlandstræner Kasper Hjulmand har onsdag offentligt vist sin støtte til det regnbuefarvede fodboldstadion i München ved at udtale, at han finder Uefas beslutning besynderlig.

- Fodbold er det største sociale fænomen i verden, og hvis vi bruger det rigtigt, så kan vi skabe nogle sociale forandringer, som er gode. Og det har intet med politik at gøre, og jeg bryder mig ikke om politiske statements, for det er det her ikke for mig, siger Kasper Hjulmand til nyhedsbureauet Ritzau.

- Hvad er politik, og hvad er mere fundamentale menneskerettigheder, som man skrev under på i 1948? Vi er født lige, og vi hylder diversiteten, og vi hylder, at alle har lige ret. For mig har det intet med politik at gøre.

Uefa foreslår stadion oplyst i regnbuefarver på andre datoer

Tirsdag eftermiddag udsendte Uefa en længere meddelelse, hvor man bakkede op om initiativet og foreslår myndighederne i München at farve stadion regnbuefarvet enten 28. juni eller mellem 3. og 9. juli i stedet.

Her afholdes en årlig parade for LGBTQ+-rettigheder i Tyskland. Der er dog ikke EM-kampe på Allianz Arena. Der spilles til gengæld en ottendedelsfinale 2. juli.

Uefa droppede forleden hurtigt en sag om den tyske keeper Manuel Neuers regnbuefarvede anførerbind.

Uefa skrev i sin begrundelse, at det regnbuefarvede anførerbind symboliserer, at holdet kæmper for mangfoldighed og dermed en "god sag".

Til gengæld har forbundet stadig to åbne sager om diskriminerende tilråb fra tribunerne i Ungarns hovedstad, Budapest, i forbindelse med det ungarske holds kampe mod Portugal og Frankrig tidligere i turneringen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik